Overvågning: Ægtepar fældede to tyve

Via et kamera kunne Merete og Per Hedegaard følge indbrudstyvenes hærgen ved deres sommerhus

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

LYNGSÅ:Merete og Per bor tæt ved Aarhus, og i 2010 faldt de pladask for et sommerhus i Lyngså.

Eftersom Per er temmelig vild med teknik, og eftersom det er meget praktisk, at man kan følge med i, hvad der sker i ens sommerhus, installerede parret et overvågningskamera både inde og ude.

Kameraet fungerer på den måde, at hvis der opstår den mindste bevægelse, vil der blive afsendt en mail med et foto, som så kan ses på for eksempel en computer eller en iPad.

Merete og Per er på den måde i stand til at sidde i hjemmet ved Aarhus og holde øje med, at alt er trygt og godt i deres sommerhus - for eksempel efter en storm.

Men det var dog ikke vejret, der var hovedperson natten til mandag i sidste uge, hvor der mildt sagt udspillede sig et nervepirrende drama i sommerhuset.

Omkring midnat

Det er omkring midnat søndag aften, og Merete og Per er ved at gå i seng.

Per vil dog lige tjekke, om der er mail fra overvågningskameraet i sommerhuset.

Det er der i høj grad.

Den første mail, der er blevet afsendt, viser et foto af en tyv, der uden for sommerhuset er ved slæbe af sted med grillen!

Lige her og nu der altså tyve ved Merete og Pers sommerhus. Der er ganske vist mørkt, men der er ikke noget at tage fejl af.

Nordjyllands Politi bliver kontaktet. Stemmen i røret oplyser, at der vil blive sendt en patruljevogn til området, og Per videresender de afslørende mails.

Tyvene bakker ind i haven

Tyvene er indtil videre kun uden for huset. Og hver gang de passerer kameraet, bliver der afsendt en mail. Merete og Per har indtrykket af, at tyvene kører frem og tilbage, fordi de måske har et depot i området, hvor de samler byttet.

Det viser sig senere, at tyvene bakker bilen ind i haven og rydder sommerhusets to terrasser for borde, stole, parasol og parasolfod.

Klokken 00.20 opdager tyvene tilsyneladende kameraet, som bliver drejet ned mod jorden.

Imens dramaet udspiller sig, er Per Hedegaard i løbende telefonisk kontakt med politiet, der rent faktisk præsterer at være ved sommerhuset i løbet af tyve minutter - klokken 00.40.

Området afsøges

Politiet afsøger området, og pludselig får de øje på en bil.

To unge mænd udgør bilens passager. Der er dog ikke skyggen af tyvekoster i køretøjet, og derfor lader politiet mændene køre igen.

Men nu udspiller sig et afgørende træk i hele dramaet.

Per Hedegaard sender nemlig politiet en mail med et foto fra overvågningskameraet, hvor man kan se omridset af ”tyvebilen”.

Betjentene genkender bilen fra før, og efter ganske få øjeblikke har politiet atter kontakt med de unge mænd.

Tyvene er afsløret, og det viser sig ganske rigtigt, at de har et ”tyvedepot” i området. Og at de i alt har taget turen tre gange mellem sommerhuset og depotet.

Merete og Per Hedegaard føler sig overbevist om, at hvis ikke der var blevet grebet ind, ville tyvene også have gået på rov inde i huset.

Danske mænd

Det viser sig, at der er tale om to 20-årige danske mænd fra lokalområdet, og politiet beordrer dem til at stille alle møbler og andet tyvegods tilbage til Merete og Per Hedegaard sommerhus.

Dramaet var slut, og parret kunne ånde lettet op.

- Vi var både glade og lidt ”høje” over, at politiet fangede tyvene, siger en smilende Per Hedegaard, der opfordrer alle sommerhusejere til at anskaffe et overvågningskamera.

De er forholdsvist let at installere og kræver kun, at man har internet.

Prisen er heller ikke noget, der burde afskrække. Per Hedegaard har givet 300 kroner pr. kamera på nettet.

- Jeg er i hvert fald blevet endnu mere overbevist om, at overvågningskameraer kan forhindre tyveri - også præventivt, siger Per Hedegaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.