På fri fod efter to år i helvede

50-årige Peter Jensen på fri fod - der forventes dom om tre uger

Lars Teilmann og Caspar Birk
Peter Jensen (t.h.) forlod Retten i Hjørring tirsdag med en "underlig" følelse. Det er to år siden, at han har været på fri fod. Til venstre ses hans forsvarer Niels Fjeldberg. Foto: Hans Ravn
Hjørring 4. oktober 2016 19:07

HJØRRING: Det var med ord som "underligt" og "uvirkeligt", men også med et stort smil, at Peter Jensen trådte ud i friheden tirsdag eftermiddag.

- Det er første gang i næsten to år, at jeg er udenfor. Jeg skal lige sunde mig lidt. Niels Fjeldberg (Peter Jensens advokat, red) har lovet at køre mig tilbage til Aalborg Arrest, hvor jeg skal hente mine ting. Så skal jeg tilbage til Hjørring, hvor jeg ved, at min familie vil lave noget mad til mig. Og så tror jeg bare, at jeg skal sove, sagde Peter Jensen, da han forlod Retten i Hjørring, hvor han står tiltalt for grov moms- og skattesvindel.

Lars Teilmann og Caspar Birk
Foto: Hans Ravn

Den 50-årige nordjyde blev for tre uger siden eskorteret hjem fra Thailand, hvor han har siddet fængslet i et af verdens mest berygtede fængsler i næsten to år. Peter Jensen blev anholdt i Phuket i november 2014 som følge af en dansk fængslingskendelse, men udleveringen blev aldrig gennemført, og Peter Jensen endte med at blive dømt i to sager om gæld, som opstod, fordi han ikke kunne opfylde sine forpligtelser i forretningslivet på grund af fængslingen.

Lars Teilmann og Caspar Birk
Foto: Hans Ravn

Tilstod seks forhold

På retsmødets første dag mandag valgte Peter Jensen at tilstå seks af de 10 forhold, som han er tiltalt for.

- Noget af det kan jeg godt erkende. Når jeg kan se, at jeg har handlet forkert, så må jeg også erkende det. Men udover dét er jeg også interesseret i at få sagen færdig. Jeg har presset på for at skulle erkende samtlige forhold, men min forsvarer har rådet mig til ikke at gøre det. Men jeg er træt, og jeg vil bare videre, sagde Peter Jensen.

Peter Jensen skal møde op i retten igen 24. og 25. oktober, og han forsikrede om, at han ikke har tænkt sig at forlade Danmark, før sagen er afsluttet. Når dommen er faldet i slutningen af oktober, forventer han ikke at skulle tilbage til afsoning.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...