På to ben blandt tohjulede, begravede russere og en vikingeborg

Vor vandrende medarbejder på Tour de Nordjylland: I dag gælder det Tornby Klitplantage

13
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Må man gå på en sti i skoven, der tydeligt er skiltet som mountainbikespor?

Jeg kommer i tvivl, da jeg begiver mig ud på min tur rundt i Tornby Klitplantage. For nok er det 548 hektar store område spækket med vandrestier, men eftersom jeg har sat mig for at gå en tur på omkring 20 kilometer uden at gå i samme spor flere gange, er det fristende at inddrage de mange mountainbikespor, som skoven også er fuld af.

Dogmer

Vandreruterne er valgt ud fra følgende dogmer:

Turene er forholdsvis lange - som udgangspunkt omkring 20 km, hvilket betyder, at de kan tilbagelægges på 4-6 timer.

Alle er rundture - dvs. de starter og slutter samme sted - oftest ved en parkeringsplads, hvor bilen kan efterlades.

Af hensyn til oplevelsesværdien har vi forsøgt at undgå, at samme strækning tilbagelægges flere gange.

Som udgangspunkt går turene ad stier og grusveje. Trafikerede veje er så vidt, det har været muligt, undgået.

Nogle ruter er afmærkede, andre ikke. Ofte er flere afmærkede ruter kombineret. Men det er altid tilrådeligt at medbringe kort/app med den planlagte rute.

Jeg vælger et par gange at tage chancen, og det viser sig at være en risikofri og ganske underholdende oplevelse. For selvom der er en del mountainbikere i skoven, så møder jeg ikke en eneste på de smalle og snoede spor inde mellem træerne. Samtidig får jeg en ekstra oplevelse ud af at beundre de mange bestræbelser, der er gjort for at bygge sporene op af naturens egne materialer. Det er ind imellem ren ingeniørkunst.

Man må godt, men...

I øvrigt tjekker jeg reglerne, da jeg kommer hjem. Og jo, man må godt gå i cykelsporene, hvis man ikke er til ulempe for de kørende.

Problemet er, at oversigtsforholdene på de kuperede og krogede stier er meget begrænsede, og sådan en mountainbike kan have fart på og slå hårdt, så i bagklogskabens ulideligt klare lys vægrer jeg mig ved at anbefale denne mulighed.

Man kan da også sagtens få nogle dejlige timer i Tornby Klitplantage uden at komme i clinch med de tohjulede.

Jeg parkerer for enden af Rævskærvej, hvor skoven åbner sig ud mod klitterne, og starter nordpå ad en kuperet rute på kanten af den gamle havskrænt, der i dag ligger 2-300 meter fra kysten. Det er en blæsende dag, men klitterne giver faktisk god læ for vinden. Ved klitplantagens nordlige grænse drejer jeg ind i skoven og går sydpå ad den cykel/gangsti, der skærer sig igennem skoven i nord/sydgående retning.

Selv en hverdagsformiddag er der ganske mange mennesker i området, så efter et par kilometer vælger jeg at forlade de afmærkede stier og dreje mod øst. Her er der fred og ro, og af samme grund møder jeg nu flere rådyr - og en stor rovfugl, der pludselig dykker ud af et træ 25 meter foran mig.

Der er masser af fugle og dyr i plantagen - specielt når man bevæger sig væk fra de mest betrådte stier. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Der er masser af fugle og dyr i plantagen - specielt når man bevæger sig væk fra de mest betrådte stier. Foto: Henrik Bo

Jeg passerer Russerskoven uden at se spor af de russiske søfolk, der angiveligt ligger begravet derinde. Men det var også i 1758, de påstås at være stedt til hvile.

Efter denne afstikker vender jeg tilbage til hovedstien og finder en afmærket sidesti, og så er det, jeg fristes af mountainbikesporet, som jeg følger, indtil jeg rammer de yderste huse i Tornby.

Herefter tilbage ad afmærkede stier mod nordvest og en smuk rundtur omkring Horsebækken, inden jeg er tilbage ved udgangspunktet. Og da der stadig er kræfter i benene, smutter jeg lige en tur ned til stranden for at sige hej til Vesterhavet.

Fra p-pladsen for enden af Rævskærvej kan man nemt komme ned på stranden til et kig eller måske en svalende dukkert efter strabadserne. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Fra p-pladsen for enden af Rævskærvej kan man nemt komme ned på stranden til et kig eller måske en svalende dukkert efter strabadserne. Foto: Henrik Bo

Tornby Klitplantage kan varmt anbefales, hvis man - som jeg - holder af snoede skovstier, hvor man aldrig ved, hvad der gemmer sig bag næste sving. Området er ikke voldsomt stort, men sørger man for at komme ud i alle hjørner, kan man sagtens få en dag til at gå uden at træde sig selv i hælene.

Vikingeborgen Yxengaard dukker pludselig op inde i skoven. Privatfoto

Vikingeborgen Yxengaard dukker pludselig op inde i skoven. Privatfoto

Og er man lykkedes med at lokke sine halvstore børn med på skovtur, vil de elske at besøge Yxengaard, en vikingeborg bygget af frivillige og brugt til blandt andet rollespil.

Vandretur i Tornby Klitplantage


Grafik: Vandretur i Tornby Klitplantage
Kortdata © Openstreetmap-bidragydere. Grafik: Christian Made Hagelskjær

Torny Klitplantage

Turens længde: 18,5 km. Det meste af turen er på afmærkede ruter.

Forslag til start og mål: P-pladsen for enden af Rævskærvej.

Mere info og kort over området: naturstyrelsen.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden