Boksning

Pandrup-bokser ude af EM

Frederik Lundgaard Jensen var overmatchet mod stærk russer

Frederik Lundgaard Jensen (tv.) fik aldrig gang i sin boksning mod stærk russer. Arkivfoto: Henrik Louis
Frederik Lundgaard Jensen (tv.) fik aldrig gang i sin boksning mod stærk russer. Arkivfoto: Henrik Louis

Opdateret 24. juni 2017 kl. 09:04

BOKSNING: EM i amatørboksning sluttede, før det for alvor begyndte for Pandrup Bokseklubs Frederik Lundgaard Jensen.

Han trådte direkte ind i 1/8-finalen i letvægtsklassen, og her mødte han uden diskussion sin overmand i russeren Gabil Mamedov.

Efter at have studeret russeren var den danske lejr forberedt på at møde en fysisk og aggressiv bokser, der lagde et konstant pres.

Taktikken var derfor, at Frederik Lundgaard Jensen skulle være hurtig på benene, starte med lige stød, når russeren kom og sætte flere stød sammen, når første angreb lykkedes. Det oplyser DABU på klubbens Facebook-side.

Her fremgår det også, at Pandrup-bokseren hverken fysisk eller mentalt var klar til at bokse en modstander på det meget høje niveau.

Frederik Lundgaard Jensen indkasserede en tælling i både anden og tredje omgange og tabte derfor klart på point.

Nederlaget betyder også, at VM i tyske Hamburg senere på året bliver uden nordjyden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden