Parkerings-bisser mister bilen
Biler med bøder for mere end 5.000 kroner bliver fjernet af myndighederne
MALMØ: I Malmö bliver ulovligt parkerede biler trukket væk og kørt ud af byen. Så skal ejerne betale bøder og gebyr, inden de kan få deres bil igen. De første fem biler er fjernet i denne uge og har givet vrede klager til byens parkeringskontor.
Bilister med dårlig parkerings-evne mister nu deres bil i Malmø. Her har de lokale parkeringsmyndigheder i denne uge taget en ny lov i brug, der giver p-vagterne det ultimative våben mod ulovlige parkeringer. I mandags blev den første ulovlige bil trukket væk af et bjergningskøretøj fra den centrale del af byen. Den røde Renault havde siden 1. juli fået bøder for 23.000 kroner.
Siden er det gået slag i slag. Med den nye lov kan alle ulovligt parkerede biler med mindst 5.000 kroner i bøde blive kørt væk. Flere at de biler, der står til at blive fjerne er dog ældre personbiler uden megen værdi, oplyser den ansvarlige for køretøjsflytning Jonas Nydahl til News Øresund. Hos Parkering Malmø har man siden mandag trukket flere ulovligt parkerede biler væk fra byens gader.
Oprørte bilister
- Indtil videre er det fem biler, men vi regner med, at det kan blive mange flere, hvis bilisterne ikke ændrer adfærd. Parkeringsvagterne har siden loven trådte i kraft meldt om færre ulovlige parkeringer, siger Jonas Nydahl til News Øresund.
Når bilerne bliver fjernet, ender de på kommunens oplagsplads i udkanten af byen, indtil bøderne er betalt samt 2.000 kroner for bortbugsering.
Siden mandag har flere af de berørte bilister klaget til Parkering Malmø over at miste deres bil til den nye form for lovlige kommunalt biltyveri.
- Bilisterne er oprørte, for de vi jo have deres bil igen, siger Jonas Nydahl.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.