Pas på: Glatte veje i hele Nordjylland
Der er sne- og isglatte veje i det nordjyske område
Opdateret kl. 06:47
NORDJYLLAND: Nordjylland er vågnet op til endnu en morgen med bidende kulde og meget glatte veje.
Vejdirektoratet oplyser, at der er sne- og isglatte veje i hele Nordjylland torsdag morgen, så der er god grund til at køre forsigtigt og tage hjemmefra i god tid.
Nordjyllands Politi havde torsdag morgen ikke kendskab til, at der var sket uheld på de nordjyske veje i løbet af natten og de tidlige morgentimer.
Ifølge DMI kan der komme enkelte snebyger i løbet af dagen, og der er risiko for lokal snefygning.