AaB

Patrick Kristensen under kniven

AaB’s altmuligmand ude af sæsonstarten

Patrick Kristensen misser sæsonopstarten for AaB. Arkivfoto: Lars Pauli
Patrick Kristensen misser sæsonopstarten for AaB. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

FODBOLD: AaB står lige nu uden en højre back med erfaring fra Alka Superligaen. Det står klart, efter Patrick Kristensen fredag gennemgik en operation for sportsbrok.

Efter sin operation forventer altmuligmanden, som Morten Wieghorst har brugt som højre back, at han er væk fra træningsbanen i fire uger. Hvis der også går et par uger, før den 30-årige AaB’er rammer kampformen, misser han som minimum de første fem kampe af denne sæsons Superliga.

- Det er altid skideirriterende, når man ikke kan spille. Det kan alle mine medspillere skrive under på, siger universalspilleren.

Denne sommer har AaB solgt Joakim Mæhle til belgiske KRC Genk.

Det betyder, at den eneste skadesfri højre back i AaB’s superligatrup lige nu er 20-årige Bardhec Bytyqi. Han står noteret for nul minutters superligafodbold.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden