Pengeautomat sprængt i Hune

For anden gang inden for tre uger har gerningsmænd sprængt pengeautomat. Politiet har få spor at gå efter

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HUNE:En pengeautomat ved Spar-købmanden i Hune nær Blokhus blev natten til torsdag sprængt af tyve. Det er anden gang på tre uger, at gerningsmænd har sprængt en pengeautomat i området, og politiet efterforsker ud fra, at der er tale om professionelle gerningsmænd, der nøje har udvalgt stederne.

Naboerne blev vækket af braget ved 02-tiden, da pengeautomaten blev sprængt ud af muren hos købmandsforretningen på Stenmarksvej 3. Eksplosionen var så voldsom, at der kom revner i muren, og flere ruder blev ødelagt.

Pengeboksen indeholdt et større kontantbeløb, men det præcise beløb ønsker politiet ikke at oplyse.

Få spor

Vidner har set to personer ved gerningsstedet, og ifølge vidnerne stak de to mænd af i et sort køretøj, fortæller politikommissær Jens Møller Søgaard, Nordjyllands Politi.

Efterfølgende har politiet fået flere henvendelser, ligesom overvågningsbilleder fra stedet nu skal kigges igennem.

Men ellers er det begrænset, hvad politiet har af spor i sagen.

- Det er organiserede kriminelle, der står bag. Sådan noget er ikke bare noget man gør, og der er ingen tvivl om, at det er planlagt, og at stedet er nøje udvalgt, siger Jens Møller Søgaard.

- Og vi har set denne type sager i hele landet de seneste fem år. Det, der kan gøre disse sager vanskelige, er, at det kan være gerningsmænd fra f.eks. Fyn, der kører herop, siger politikommissæren.

Minder om sprængning i Blokhus

18. august blev en pengeautomat også sprængt på torvet i Blokhus. Dengang blev der brugt gas, og selvom det endnu er uvist, hvordan pengeboksen i Hune blev sprængt, så kan der også her være tale om gas.

Derfor ser politiet også en mulig sammenhæng mellem de to episoder.

- Det er jo nærliggende at tro, at der er en sammenhæng, siger Jens Møller Søgaard.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der har set noget i forbindelse med sagen i Hune. Politi kan kontaktes på telefon 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.