Peter Laigaard: Hvad sagde jeg ...
Ny sag viser hvorfor Frederikshavn Kommune er landets næstdårligste til udlicitering, siger Peter Laigaard (LA)
KV13: Håndværksrådet klager til Statsforvaltningen over kommunens Park & Vej-afdeling, skriver NORDJYSKE tirsdag.
Håndværksrådet mener, Park & Vej tager brødet ud af munden på private entreprenører.
Det er endnu en sag, der med al sin tydelighed viser, hvorfor Frederikshavn Kommune ligger nr. 97 ud af 98 når det kommer til udlicitering. Vi fornægter simpelthen den udvikling, som er i gang over resten af landet.
Brian P. udtaler at ”vi ikke skal gå og lave arbejde for private, medmindre der er noget fornuft i det”.
Problemet er bare, at Brian Pedersen er socialist og faktisk derfor grundlæggende altid mener, det er sund fornuft det offentlige laver alt - manden er jo socialist, at vi skal have en planøkonomisk samfundsmodel, og det er altid er sund fornuft at have ”overskudskapacitet” i teknisk udvalg, som man så kan sælge til private.
Denne sag og udbudssagen viser med al tydelighed, hvor skruppelløs Socialistisk Folkeparti er. Vores store problem i de sidst 4 år er, at Venstre og Konservative har givet dem en ”blankocheck” til at indføre så meget af deres politik, som de har lyst til.
Rent juridisk deler jeg Michaels Jentsch vurdering. Vi holder os lige nøjagtig på den rigtige side af juraen generelt. Det betyder derimod ikke, at det ikke både moralsk og økonomisk er fuldstændig vanvittig, at eks. Brian P. leget folkesocialist for skatteborgernes penge i en kommune, der er på afgrundens rend.
I Liberal Alliance mener vi, der systematisk politiserer med udbudsmaterialer, og loven strækkes til det yderste - alt sammen for at holde gang i det kommunale produktionsapparat.
Vi kan opsummere:
1) Park og vej sagen som omtalt i dagens avis
2) Tandlægesagen i Sæby - hjemtagelse af 3.000 skolebørn. Udbudsmaterialet var lavet sådan at INGEN af de 5 gamle privatpraktiserende tandlæger bød ind
3) Udbudssagen omkring hjemmeplejen. Stor favourisering af den kommunale del. Et smuthul i serviceloven bliver udnyttet til ikke at konkurrenceudsætte den kommunale del. Det koster så beviseligt 8.6 millioner.
Man skal hedde ”komiske Ali” for ikke at kunne se mønsteret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.