Aalborg

Pige sprang ud fra Limfjordsbroen

Badetur i Aalborg udløste større redningsaktion

En ung kvinde sprang tirsdag i vandet fra Limfjordsbroen - det udløste en redningsaktion. Luftfoto: Michael Bygballe
En ung kvinde sprang tirsdag i vandet fra Limfjordsbroen - det udløste en redningsaktion. Luftfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:44

AALBORG: En teenagepige sprang tirsdag eftermiddag ud fra Limfjordsbroen og ned i fjorden, og det førte til en redningsaktion, hvor politi og Beredskabscenter Aalborg rykkede ud.

Det var lige før, at en redningshelikopter også blev tilkaldt, men så opdagede redningsmandskabet, at pigen selv var svømmet i land i god behold - ved havnebadet. Det hele havde kun været en badetur.

Indsatsleder Peter Reinau fra Beredskabscenter Aalborg understreger, at det er forbudt at springe i fjorden fra Limfjordsbroen.

- Det er en rigtig dum idé. Man kan ramme noget på vej ned, og der er kraftig strøm i fjorden, advarer han.

Og påpeger, at denne badetur udløste en bekostelig redningsaktion, da man ikke umiddelbart vidste, at pigen blot havde taget sig en badetur.

Det er dyrt at troppe op med redningsfolk og dykkerteam, og hvis der for alvor havde været brug for redningsfolkene andre steder, kunne denne udrykning i værste fald have forsinket hjælp til andre, pointerer indsatslederen.

Nordjyllands Politi oplyser, at pigen nu får en bøde på 1500 kr., fordi det er ulovligt at springe i fjorden fra Limfjordsbroen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden