Ishockey

Pirater havde let spil mod bundhold

Aalborg Pirates dominerede stort og vandt 5-2 i Rungsted

Kasper Degn og Mark Derlago jubler efter scoringen til 3-1.Foto: Jan Korsgaard
Kasper Degn og Mark Derlago jubler efter scoringen til 3-1.Foto: Jan Korsgaard

RUNGSTED: Aalborg Pirates havde ikke de store problemer i fredagens sene udekamp i Metal Ligaen mod bundholdet Rungsted.

Gæsterne vandt opgøret ed 5-2.

Aalborg Pirates satte sig tungt på kampen fra start. Adskillige kvalificerede afslutning blev sendt mod hjemmeholdets målmand Sebastian Feuk, der dog kom i vejen for det meste i indledningen.

Det var ganske ufortjent hjemmeholdet, der bragte sig foran 1-0.

Men godt midtvejs i perioden fik piraterne i dén grad hul på bylden. Gæsterne scorede simpelthen tre gange på halvandet minut. Større effektivitet er sjældent set.

Målene blev sat ind af Marc Delago, Victor Öhmann og Kasper Degn.

Selvom Rungsted er gået fra nederlag til nederlag mistede holdet ikke modet.

Og i 2. periode lykkedes det at nette til 2-3 i powerplay.

Også denne periode dominerede piraterne stort, men skarpheden var ikke til stede.

Det var til gengæld i starten af 3. periode, hvor piraterne afgjorde kampen på to scoringer af Alex Leavitt og Matt Pope.

Aalborg Pirates vandt skudstatistikken med 47-20.

Gå til relaterede emner

Forsiden