Pirates slap væk fra sidstepladsen
Aalborgenserne vandt hjemme over topholdet Rødovre
AALBORG: Den igangværende sæson har budt på store lussinger og mange skuffelser for Aalborg Pirates.
Men søndag fik holdet en tiltrængt succesoplevelse, da Rødovre blev sendt hjem med et nederlag på 3-4.
Dermed slap hjemmeholdet væk fra Metal Ligaens sidsteplads, der i stedet nu indtages af Herlev.
Piraterne viste god moral, idet man undervejs var bagud to gange, men begge gange kom tilbage.
Rødovre bragte sig i front ved Martin Højbjerg efter 10 minutter, men mindre end halvandet minut senere fik Jeppe Juul Korsgaard bragt balance i regnskabet.
Rødovre tog atter føringen knap fire minutter inde i anden periode. Skarpretter var Anders Schulz.
Men piraterne gav ikke op, men formåede flere gange at skabe gode chancer. Udligningen ved Tobias Maximilian Ladehoff var derfor gange fortjent.
I sidste periode hentede et stærkt spillende hjemmehold så sejren på mål af Sebastian Ehlers og Lars Lundin.
Andrey Christyakov reducerede til slutresultatet i undertal.