Planer for højskole kan stadig ændres

LÆSERBREV

Det nuværende gårdmiljø på Støvring Højskole.
Det nuværende gårdmiljø på Støvring Højskole.

HØJSKOLEBYGNINGER: Arbejdsgruppen for bevarelse af Støvring højskole ser med glæde, at der blandt byens borgere er stor opbakning til planerne om et kulturhus i de gamle bygninger. Det har resulteret i en del henvendelser fra folk, der ønsker at indgå i arbejdsgruppen, og der er derfor indkaldt til nyt møde i denne gruppe 8. maj. Vi har derudover fået mange positive henvendelser efter Borgermødet 10. april. Det er helt klart, at Støvrings borgere ikke ønsker de gamle bygninger revet ned til fordel for nyt administrationsbyggeri. Det er derfor med stor beklagelse, at vi erfarer, at et flertal i økonomiudvalget går ind for nedrivning af de gamle bygninger til fordel for nyt rådhus på højskolens grund. Arbejdsgruppen pointerer, at vi principielt ikke vil tage stilling til evt. nyt rådhus, og dets beliggenhed, kun at det i hvert fald ikke må ske på bekostning af den sidste rest af det gamle Støvrings historie. Der er nu fremlagt tegninger til nyt rådhus på højskolens grund, men det er jo kun en skitse, ikke noget uforanderligt. Vi vil derfor appellere til de enkelte byrådsmedlemmer om at tænke i alternative baner. Vi vil påpege, at der er mange andre muligheder, så man undgår nedrivning af bygninger, der for en dels vedkommende er renoveret for ganske få år siden. Vi vil også påpege, at alle de ideer til kulturelle tiltag, der kom frem på borgermødet, umuligt kan placeres i de rammer, som Anny Winther skitserede i sit oplæg på samme møde. Vi kan umuligt tro, at et flertal i byrådet i den grad vil handle direkte på tværs af de ønsker, der tydeligt er kommet til udtryk fra kommunens egne borgere, både fra Støvring og andre dele af kommunen. Arbejdsgruppen vil med dette opfordre byrådet til at udsætte beslutningen, og indgå i en dialog omkring, hvordan man bedst tilgodeser de forskellige ønsker for rammer til udvidet kulturel aktivitet, og for væresteder til de unge i Støvring. Det er en debat, der først lige er begyndt, efter at planerne om efterskoledrift i højskolens bygninger ikke kunne realiseres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden