AaB

Pohl: Groningen er et godt skridt for mig

Aab-angriberen præsenteret på pressemøde onsdag eftermiddag

AaB spiller første hjemmekamp i den nye sæson, når FC Midtjylland kommer på besøg.

Foto: Laura Guldhammer

AaB spiller første hjemmekamp i den nye sæson, når FC Midtjylland kommer på besøg. Foto: Laura Guldhammer

FODBOLD:AaB-angriber Jannik Pohl blev onsdag kl. 15.30 præsenteret som ny spiller i hollandske Groningen.

Pohl indgår i en byttehandel med Groningen-angriberen Tom van Weert.

Overgangsbeløbene for de to spillere lader til at være nogenlunde ens. Den nordjyske klub skriver således i en meddelelse til fondsbørsen, at salget af Pohl og købet af van Weert ikke påvirker resultatforventninger for regnskabsåret 2018.

AaB forventer dermed stadig et underskud på mellem 18 og 28 millioner.

På pressemødet i Groningen understregede Jannik Pohl, at han glæder sig til at tage et nyt skridt i sin karriere.

- Groningen ligner Aalborg meget, så det bliver nemt at falde til. Jeg har talt med Thomas Enevoldsen, der tidligere har spillet i klubben, og han anbefalede den, sagde Jannik Pohl.

Han fortalte, at han i den forgangne sæson fik sit gennembrud i AaB med ni mål og fem oplæg, men erkendte samtidig, at han skal blive mere klinisk foran mål.

- Men jeg føler, at et skifte til Groningen er et godt skridt på det her tidspunkt i min karriere. Jeg håber, jeg kan udvikle noget mere coolness og blive mere koldblodig foran mål, for det er det, jeg mangler i mit spil. Jeg håber også, at det kan styrke mig mere mentalt at komme til udlandet, siger Jannik Pohl.

- Alt i alt har min tid i AaB har været meget lærerig. Mine to første sæsoner som senior var hårde med først min mors dødsfald, hvilket selvfølgelig var hårdt psykisk, og det følgende år døjede jeg med kyssesyge, hvilket var hårdt fysisk. Men klubben og fansene har hele tiden vist mig tillid, og det har jeg sat stor pris på, og det vil jeg være evigt taknemmelig for, sluttede Jannik Pohl.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.