Dronninglund

Politi er flyttet ind på rådhus

Betjent betjener borgere torsdag eftermiddag

Rådhusbetjent Svend Aage Madsen (i midten) hjalp på den første dag på politikontoret Kaj-Verner Jensen (t.v.) og Hein Peter Nielsen med forskellige praktiske ting. Foto: Ole Torp
Rådhusbetjent Svend Aage Madsen (i midten) hjalp på den første dag på politikontoret Kaj-Verner Jensen (t.v.) og Hein Peter Nielsen med forskellige praktiske ting. Foto: Ole Torp Ole Torp

Opdateret kl. 08:38

DRONNINGLUND: Hver torsdag fra 15.30 til 16.30 vil der i et kontor lige ved siden af Borgerservice på rådhuset i Dronninglund være en politibetjent, som kan hjælpe borgerne med sager, som falder ind under politiets virkeområde.

Det bliver fremover Henrik Madsen og Hein Peter Nielsen, som på skift vil bemande kontoret. Her ved premieren på ”Politiservice Dronninglund” var lederen af nærpolitiet i Brønderslev, Kaj-Verner Jensen, med sammen med Hein Peter Nielsen. Rådhusbetjent Svend Aage Madsen hjalp politibetjentene med forskellige praktiske ting f.eks. at få koblet deres pc op på det trådløse internet på kommunekontoret.

- Vi vil kunne behandle de samme slags sager, som Ulrik Eriksen før tog sig af, oplyste Hein Peter Nielsen.

- Vi vil gøre vores bedste for at leve op til de krav, som borgerne her har til god politiservice, men kan selvfølgelig ikke have den samme lokalkendskab, som en landbetjent gennem årene har fået ved at bo her. Skal vi ikke sige, at dette her er den næstbedste ordning. Vi er dog ikke helt ukendt med området, idet vi har kørt patrulje her i mange år.

Udenfor torsdagstimen kan man, hvis man har behov for det, ringe på 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden