Hjallerup marked

Politi: Markedsgæst sparkede kvinde

En mand fra 1973 er varetægtsfængslet til 15. juni efter voldsepisode natten til lørdag

Hjallerup Marked har for det meste været yderst fredsommeligt som på dette arkivfoto, men der var dog en undtagelse natten til lørdag. Arkivfoto: Kurt Bering
Hjallerup Marked har for det meste været yderst fredsommeligt som på dette arkivfoto, men der var dog en undtagelse natten til lørdag. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret 06. juni 2017 kl. 10:13

HJALLERUP: Nordjyllands Politi melder overordnet om et meget fredeligt Hjallerup Marked, men roen og freden blev dog brudt natten til lørdag.

Her var to mænd røget ud i, hvad vagtchef Per Jørgensen kalder en uoverensstemmelse.

- En kvinde lægger sig imellem, og der er lidt snak frem og tilbage. Det ender i første omgang med, at de to parter går hver til sit, men den ene vender så tilbage og sparker kvinden på overkroppen, fortæller han.

Manden blev anholdt og bragt til arresten i Aalborg, hvor han tilbragte natten, og da han er godt kendt af politiet i forvejen for vold, blev han lørdag fremstillet i grundlovsforhør.

Her blev han fængslet indtil 15. juni.

Han er født i 1973 og er ifølge vagtchefen hjemmehørende i "Aalborg-området".

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden