For dengang i den tidlige sommer, hvor Mette Frederiksen begyndte at snakke om en bred regering, blev det tolket som et tæt på desperat forsøg på at bevare magt og nøglerne til statsministeriet. Dengang stod S til et dårligt valg, mink var stadig en trussel, og ingen af de mange, der var inviteret til at være kloge på TV2 News, troede på en regering over midten. 

Men - som Jakob Ellemann-Jensen konstaterede det onsdag - så viste det sig, at hun mente det alvorligt. 

For knap halvanden måned siden sagde han godt nok noget andet - at det aldrig kom til at ske - men siden er meget sket, og det lignede tre gode politiske venner, der lidt over tolv ankom til regeringens første pressemøde. Alle tre talte varmt om forhandlingsforløbet, og de lignede faktisk nogen, der havde fået tillid til hinanden.  Måske de allermest kærlige smil mest var til ære for kameraerne, men dårlig stemning var der i hvert fald intet af. 

Det er ubetinget en sejr for Mette Frederiksen, at det blev hende, der gjorde det, andre kun har talt om. 

Det fortæller en del om ambitionsniveauet hos statsministeren, der efter den spinkle valgsejr kunne have valgt, som man plejer i dansk politik, og lavet regering med blokken. 

Men hendes plan har altid været at blive en af den slags statsministre, der vil blive husket for andet end bare at have fået jobbet. Frederiksen kom for at sætte aftryk, og SVM-regeringen er et af de store af slagsen i dansk politik.  Det er en nyskabelse, og viser den sig holdbar, kan det være en nærmest jordskælvsagtig ændring af dansk politik. Foreløbigt har de fire år, og viljen synes at være til stede til at blive sammen mindst perioden ud. Ingen - og mindst Venstre - har nogen interesse i et valg før tid. 

Bemærkelsesværdigt er det også, at den brede regering ikke har skabt intern uro i Socialdemokratiet. Tidligere var der ingen, der snakkede om det som en mulighed, men efter at statsministeren lancerede ideen 4. juni, har opbakningen været næsten total. Også selvom hun har ændret ved nogen af partiets mere grundlæggende principper. 

Kun en lille håndfuld - Morten Bødskov og Nicolai Wammen som de centrale - har været involveret i forhandlingerne, men da regeringsgrundlaget onsdag formiddag blev præsenteret for folketingsgruppe og hovedbestyrelse, var indvendingerne få og stemningen god. Nogen bliver muligvis lettere bitre, når de torsdag skal af med ministerbilen, men de vil holde det for sig selv. I hvert fald i første omgang. 

Indvendinger fra partiets store bagland har været få, og ikke videre alvorlige. Hvis de ganske indflydelsesrige fagforeningers største anke er afskaffelse af store bededag som helligdag, er det også en succes. 

Om det også bliver en historisk regering på den gode måde, kan kun tiden vise - risikoen for et flop er selvfølgelig til stede, men den kom i hvert fald sikkert fra start.  For Ellemann-Jensen må det have været en rar oplevelse at være til et pressemøde, der ikke kørte af sporet som sommerdæk på vintervej.

Forskelle og parti-ideologi var gemt af vejen for mindst en dag, og kendte man ikke personerne, ville det have været svært at høre hvem af de tre, der egentlig var rød, blå eller lilla. 

Men det kan sagtens være en styrke for en regering, der også er sat i verden for at begrænse yderfløjenes indflydelse. Videre ideologiske er flertallet af danskerne ikke, og nås målet, betyder midlet mindre. Allervigtigst for regeringen bliver det at få velfærdssamfundet tilbage på sporet. Kommer der flere sygeplejersker, sosu-hjælpere og andre mennesker med varme hænder, vil det være en succes, uanset hvordan det er sket.

Selvfølgelig vil nogen blive sure.

Enhedslisten er det allerede, og de bliver ikke de eneste. Der er lagt op til drastiske ændringer af uddannelsessystem, SU, skat og meget andet, der vil dukke op når regeringsgrundlaget blive nærlæst. Udlændingelovgivningen skal også lempes en smule - for at undgå de mest skøre udvisninger - og det vil højrefløjen forventeligt gå til angreb på.

To partier vil komme under anklage for at have solgt ud af traditionelle kerneværdier - Moderaterne kan ikke anklages for at sælge noget, de ikke har. En del af anklagerne vil dog komme fra folk, der har stemt på andre partier. S vil blive beskyldt for at berige de rige, svigte miljøet og de fattige. V vil stadig bøvle med bagland, mink og CO2 afgift på landbruget.

Ingen regering kan gøre alle glade, og det kommer SVM heller ikke til.

Det er en regering for de danskere, der helst bare vil have et samfund uden skandalehistorier fra plejehjem, årelange ventetider på operationer og alt for mange børn i skoleklasserne.

Foreløbigt er det kun ord, men lykkes SVM-eksperimentet med at få skabt tillid og tryghed i velfærdssamfundet, har de tre nye venner og deres partier mulighed for at beholde magten i ganske mange år.