For det kostede ham kun én krone, da han handlede med kommunen om et stykke jord på 6118 kvadratmeter.

Fem år efter solgte han grunden til sin søn. Denne gang var prisen markant højere.

For få dage siden kunne Nordjyske afsløre, at borgmesteren i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen, i 2020 købte sin nabogrund af kommunen for 5000 kroner.

Politik

Borgmesters ejendomshandel med kommunen vækker opsigt

Salget til Niels Jørgen Pedersen skete uden et offentligt udbud. Det fik tre eksperter i forvaltningsret til at kritisere forløbet, da kommunen ikke sikrede, at den handlede "økonomisk forsvarligt".

Men nu møder en anden borgmesters bolighandel også kritik.

Det drejer sig om Hans Ejner Bertelsen (V), som er borgmester i Morsø Kommune. 

Det har han været siden kommunalvalget i 2013, og hvis han bliver genvalgt til næste kommunalvalg, bliver han den længst siddende borgmester i kommunens historie.

Det har han på sinde.

Men året inden han overtog borgmesterkæden, som menigt byrådsmedlem, slog han en kontroversiel ejendomshandel af med Morsø Kommune, viser oplysninger i Tingbogen.

Borgmester smækkede røret på

Morsø Kommune havde netop købt Næssundvej 235 i Redsted på en tvangsauktion for én krone. På adressen lå dengang et hus på en grund på 6118 kvadratmeter.

Kort efter købte Hans Ejner Bertelsen, som menigt medlem af byrådet, ejendommen af kommunen. Også han endte med at betale én krone.

Hans Ejner Bertelsen fastslog i et indledende interview med Nordjyske, at salget foregik efter bogen.

- Det var nogle ejendomme, som blev udbudt. Der var ingen favorisering eller noget som helst, sagde han.

Men interviewet sluttede brat, da han smækkede røret på.

- Det vil jeg simpelthen ikke spille med på det her. Der er ingenting at komme efter. Færdig. Tak for det. Farvel, sagde han.

Det viser sig nemlig, at borgmesteren tilsyneladende ikke var tilstrækkeligt oplyst om de faktiske forhold ved handlen.

Nordjyske ved fra en aktindsigt, at salget af ejendommen skete uden et offentligt udbud.

Dét kritiserer Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det bør ligge på en kommunes rygrad at sikre sig den bedst mulige pris. Det er ikke noget nyt og særligt, siger han.

Rasmus Grønved Nielsen, lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet, sætter også spørgsmålstegn ved kommunes disposition.

- Det kunne godt være, at der kun var ét bud, og at det bud kun var på én krone. Men det ved vi ikke, fordi der ikke var noget udbud, siger han.

- Det er ikke befordrende for tilliden til hverken borgmesteren eller kommunen, at sådan noget sker, tilføjer han.

Carsten Munk-Hansen, juraprofessor på Aalborg Universitet, forklarer i en mail, at købsaftalen dengang kunne annulleres med en "ugyldighedsindsigelse" på grund af en "alvorlig tilblivelsesmangel".

"I dag vil alle krav imidlertid være forældede," tilføjer han.

Nordjyske har efter det indledende interview med Hans Ejner Bertelsen forsøgt at få ham i tale igen.

Det har han afvist, da han ønsker at svare på spørgsmål skriftligt.

"Jeg havde ingen indflydelse på dette valg og handlede i god tro," skriver han og tilføjer, at spørgsmålene bør stilles den daværende ledelse i Morsø Kommune.

Økonomisk vinding

Handlen mellem Morsø Kommune og Hans Ejner Bertelsen skete i en periode, hvor en nu nedlagt ekstern samarbejdspartner, Bedre Boliger på Mors, blev udliciteret af kommunen til at opkøbe, nedrive og videresælge bygningsløse grunde som del af en indsats mod faldefærdige ejendomme.

Morsø Kommune forklarer som led i en aktindsigt, at Bedre Boliger på Mors "formodentlig ikke var tilstrækkelig oplyst om lovkravene om offentlig udbud af kommunens faste ejendomme".

Men det er ikke en forklaring, som giver genklang hos Jøren Ullits, lektor i forvaltningsret ved SDU.

- Det er kommunes ansvar. De kan ikke bede andre om at gøre noget for sig og undsige ansvaret. Sådan hænger det ikke sammen, det er klart, siger han.

Den daværende direktør for Bedre Boliger på Mors, Hanne Haaning, siger, at langt størstedelen af ejendommene blev solgt via offentligt udbud.

Hun husker ikke det konkrete forløb med Hans Ejner Bertelsen.

- Men det er jo ikke fordi, at han har fået økonomisk vinding ud af det. Overhovedet, siger hun.

Dén påstand har Nordjyske kigget nærmere på.

Videresalg til søn

Forløbet med skiftende ejerskab af Næssundvej 235 nåede foreløbigt sin ende, da Hans Ejner Bertelsen i årsskiftet til 2018 solgte hele sin landbrugsbedrift til sin søn for et samlet beløb på over 26 millioner kroner.

Herunder Næssundvej 235 på 6118 kvadratmeter samt noget ekstra jord på 1000 kvadratmeter for 85.850 kroner.

Men Hans Ejner Bertelsen mener, at det ikke er en "rimelig opstilling", at han har fået en fortjeneste ved handlen.

"Der indgik nedrivningsomkostninger, som skal fratrækkes beløbet," skriver han i en mail.

Et håndskrevet notat fra salgssagen, som Nordjyske har fået aktindsigt i, viser nemlig, at Hans Ejner Bertelsen betalte mellem 85.000 og 100.000 kroner for nedrivningen af huset på grunden.

Men så bliver sagen kompleks. For det er i strid med oplysninger i skødet.

Her fremgår det, at sælgeren – altså Morsø Kommune – nedrev bygningerne og solgte ejendommen som en ubebygget grund.

En oplysning som er angivet "fejlagtigt" i skødet, påstår Morsø Kommune.

Men samtidig belyser en aktindsigt hos Social- og Boligstyrelsen, at Morsø Kommune modtog refusion for nedrivningen.

Her fremgår nedrivningsudgiften som en post på 31.067 kroner, hvoraf de 50 procent blev dækket af en statslig pulje.

Grundet de modstridende oplysninger, om hvem der betalte for nedrivningen af huset, har Nordjyske spurgt Hans Ejner Bertelsen, om han kan dokumentere, at han selv afholdte udgifterne.

"Jeg har betalt for nedrivningen, som det også fremgår af aktindsigten. Men da jeg kun opbevarer regnskab og bilag fem år tilbage, er jeg ikke i besiddelse af skriftlig dokumentation i en sag, der ligger 12 år tilbage," svarer han i en mail.

Ikke desto mindre kritiserer de tre eksperter i forvaltningsret forløbet.

- Det underminerer tilliden til systemet, siger Jøren Ullits på baggrund af manglen på det offentlige udbud i denne sag og boligsagen i Thisted Kommune.

Rasmus Grønved Nielsen hæfter sig ved tidligere sager fra 1970'erne, hvor Folketingets Ombudsmand har kritiseret salg af ejendomme til kommunalt ansatte og byrådsmedlemmer uden offentlig udbud.

- Det var et kendt problem, men jeg troede ikke, at det eksisterede længere. Det gør det åbenbart. Det ser ikke pænt ud, siger han.