Et hus af ældre dato var blevet revet ned, og han kunne føje ekstra kvadratmeter til sin grund.

Få tusinde kroner skulle politikeren, som i dag er borgmester, punge ud.

Men det offentliges regning var langt større.

Naboejendom blev jævnet med jorden

Niels Jørgen Pedersen (V) er borgmester i Thisted Kommune. Privat ejer han flere ejendomme.

En af ejendommene ligger på Oddesundvej 129 ved Snedsted. En bolig på en stor grund, som borgmesteren lejer ud, oplyser han til Nordjyske.

Frem til 2019, da Niels Jørgen Pedersen blot var menigt medlem af byrådet, grænsede et faldefærdigt hus op til grunden. Naboejendommen Oddesundvej 127.

Dét hus er i dag jævnet med jorden. Thisted Kommune købte 1. marts 2019 grunden på 1368 kvadratmeter og huset med henblik på at rive det ned.

Kommunen betalte 75.000 kroner for ejendommen, viser oplysninger i Tingbogen.

- Idéen er jo at få husene væk, så der ikke kommer nogen og flytter ind. Du ser jo folk, der køber billige huse og lejer dem ud til folk, der får penge fra kommunen, siger Niels Jørgen Pedersen.

En aktindsigt viser, at nedrivningen af huset kostede kommunen 70.405 kroner, hvoraf en statslig pulje dækkede 70 procent af omkostningerne.

- Og så skal man jo af med jorden igen, siger Niels Jørgen Pedersen.

Og Thisted Kommune lykkedes hurtigt at skille sig af med jorden igen.

Det viste sig nemlig, at den første og eneste person, som kommunen forhørte sig hos, var interesseret i at købe grunden.

Hammerslaget

Nordjyske har fået aktindsigt i en mail fra en daværende teknisk direktør i Thisted Kommune til en sekretariatsmedarbejder. Heri indikeres det, at Niels Jørgen Pedersen var interesseret i grunden.

“Niels Jørgen Pedersen har ikke hørt til grunden. Er der nyt i sagen,” spurgte han i mailen.

“Grunden blev klar til salg i sidste uge. Jeg sender tilbudsblanket til NJP (Niels Jørgen Pedersen, red.),” svarede medarbejderen.

Få dage efter skrev den daværende borgmester, men nuværende byrådsmedlem Ulla Vestergaard (S) under på Niels Jørgen Pedersens købstilbud sammen med kommunaldirektøren, Ulrik Andersen.

Hammerslaget lød på 5000 kroner.

- Jeg tænker, at der ikke var andre, der ville købe den, siger Niels Jørgen Pedersen.

Det ved han dog ikke. Niels Jørgen Pedersen var den eneste, der fik tilbuddet. 

Salget skete altså uden et offentligt udbud – en proces som har til formål at sikre, at kommunen får flest penge i kassen, fortæller Jøren Ullits, lektor i forvaltningsret på SDU.

- Når ting kommer i udbud, kommer der konkurrence omkring prisen, da alle kan byde ind. Dét er i borgernes interesse. Men kommunen har måske fået en pris under markedsprisen i dette tilfælde, siger han.

- Jeg er da ligeglad

Niels Jørgen Pedersen fortæller, at han ikke vidste, at grunden aldrig kom i offentligt udbud.

- Det ved jeg ikke noget som helst om. Overhovedet. Jeg bød på grunden. Det er det eneste, jeg ved, siger han.

- Jeg har måske endda givet for meget for den, hvis du ser, hvor den ligger henne, tilføjer han.

Han mener, at han "har gjort alle en tjeneste ved at fjerne det stykke jord, så der ikke kan bygges et hus der".

- Jeg er da ligeglad, om jeg har den grund eller ej, siger han.

Den daværende borgmester, Ulla Vestergaard, husker ikke bolighandlen og henviser til forvaltningen i kommunen.

Hun fortæller, at hun ikke studsede over, at kommunen solgte en grund til et byrådsmedlem.

- Jeg er ikke sikker på, om jeg overhovedet var inde over sagen, siger hun og tilføjer, at hun ikke "læser hver eneste kontrakt i forhold til, hvem der køber hvad," og at hun "skriver under på mange ting".

Kommunaldirektør Ulrik Andersen vurderer, at markedsprisen ikke kan have været høj, men erkender, at han ikke ved det med sikkerhed, fordi ejendommen ikke var i offentligt udbud.

Adspurgt hvorfor grunden ikke blev solgt via et offentligt udbud, henviser han til et svar, som Nordjyske har modtaget som led i en aktindsigt.

Her er forklaringen, at Thisted Kommune på daværende tidspunkt var under den opfattelse, at nedrivningsarealet ikke kunne bebygges.

Og det er helt centralt, da det ved grunde under 2000 kvadratmeter afgør kravet om offentligt udbud.

Men det viser sig, at Thisted Kommune slet ikke undersøgte, om arealet kunne bebygges, fremgår det af aktindsigten.

Kommunens daværende fremgangsmåde var at sende tilbudsblanket ud til omkringliggende naboer. 

Det er en praksis som sidenhen er blevet ændret, da kommunen har erfaret, at "nedrivningsejendomme i landzone i nogle tilfælde kan bebygges".

Rasmus Grønved Nielsen, lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet, mener, at "det ikke ser pænt ud".

- Hvis arealet kunne bebygges, så skulle det have været udbudt efter bekendtgørelsen, fastslår han.

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er af samme opfattelse.

- Man har ikke sikret, at man har handlet økonomisk forsvarligt. Og det særlige er, at det er en kommunalpolitiker, siger han.

De tre eksperter i forvaltningsret "kender ikke sagens sammenhæng," reagerer Niels Jørgen Pedersen, da han hører kritikpunkterne.

- Men det må du så skrive. Jeg ønsker ikke at deltage i mere omkring det her. Jeg synes ikke, at det er seriøst, siger Niels Jørgen Pedersen.