Danmark taber brak-slagsmål i EU: Kalder løsning gammeldags

Regeringen havde hellere set EU-lande fokusere på græsproteiner end at pløje brakmarker op, siger minister.

Rasmus Prehn, der her ses i samtale med den tyske og spanske landbrugsminister, ved et tidligere møde i Bruxelles, har mandag talt imod at pløje brak op ved et møde med sine EU-kolleger. Det lykkedes dog ikke at overbevise et flertal af EU-lande om at lade være (Arkivfoto). <i>Thierry Monasse/Ritzau Scanpix</i>

Rasmus Prehn, der her ses i samtale med den tyske og spanske landbrugsminister, ved et tidligere møde i Bruxelles, har mandag talt imod at pløje brak op ved et møde med sine EU-kolleger. Det lykkedes dog ikke at overbevise et flertal af EU-lande om at lade være (Arkivfoto). Thierry Monasse/Ritzau Scanpix

Det er ikke lykkedes Danmark og landbrug- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) at overbevise et flertal af de andre EU-lande om, at det er en dårlig idé at pløje brakmarker op og lave privat oplagring af svinekød.

På et møde mandag mellem EU's landbrugsministre besluttede et flertal, at de to initiativer var nødvendige. Det skyldes, at Ruslands invasion af Ukraine også går ud over særligt Ukraines eksport af fødevare og foder til dyr.

- Problemet er voldsomt present, siger Rasmus Prehn efter mødet, hvor den ukrainske landbrugsministre talte til EU-landene via et videolink.

- Meget kan tyde på, at det kan blive svært at få det korn og de foderstoffer, der er, ud. Vi må også se i øjnene, at der er en risiko for, at der ikke bliver sået ny hvede, sådan at der til næste år er et endnu større problem.

- Det er et alarmerende problem.

Løsningen med at opdyrke brakmarker er ifølge Rasmus Prehn dog "gammeldags" og "kontraintuitiv".

- Det med at tage allerede braklagte marker, pløje dem op, bruge pesticider, det giver et meget lille udbytte af fødevarer. Til gengæld er belastningen klimamæssigt og miljømæssigt temmelig stor, siger han.

- Hvis man endelig skal noget med eksisterende brakmarker, havde vi måske hellere set, at vi afgræsser dem med dyr eller tager slæt af dem, så vi kan bruge det til foder andre steder.

Danmarks alternativ var et øget fokus på at udvikle græsprotein, der kan spises af dyr med kun en mave og ikke kun køer, der har fire maver.

- Så kan man fodre mange flere dyr på en mere effektiv måde. Og mere uafhængigt af foderstoffer fra Ukraine og Rusland, siger Rasmus Prehn.

- Det mener vi ville have været klogere.

Manglen på fødevarer og foder fra Ukraine kan ifølge landbrugsministeren ramme landbruget og forbrugere med højere priser.

- Vi risikerer, at der bliver stigende priser, og at det også bliver sværere for danske landmænd at få fat i foder, siger han.

Aftalen om brakmarker giver de enkelte lande plads til selv at udforme, hvordan det skal gøres. Derfor vil Rasmus Prehn nu drøfte, hvordan Danmark skal gøre det med Folketinget.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden