Et år efter første nattelivszone er 161 kriminelle idømt forbud

161 dømte personer er på et år blevet tildelt et nattelivsforbud oven i dommen. Nu vil minister udvide loven.

Omkring Rådhuspladsen i København er der en nattelivszone, hvor personer dømt for visse typer af kriminalitet i nattelivet kan idømmes et forbud mod at opholde sig i zonen. (Arkivfoto). <i>Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix</i>

Omkring Rådhuspladsen i København er der en nattelivszone, hvor personer dømt for visse typer af kriminalitet i nattelivet kan idømmes et forbud mod at opholde sig i zonen. (Arkivfoto). Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

For præcis et år siden trådte de første nattelivszoner i kraft i København, hvori kriminelle kan idømmes et forbud mod at opholde sig.

Siden er 20 nattelivszoner blevet oprettet og 161 personer idømt et nattelivsforbud.

Det viser tal fra Justitsministeriet.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) vurderer på den baggrund, at loven "fungerer godt".

- Hvis du eksempelvis har været meget voldelig og overfaldet en person i nattelivet, så ved siden af den normale dom, du kan få i retssalen, kan dommeren også banke i bordet og sige, at derudover må du ikke opholde dig i de her nattelivszoner de næste to år, forklarer Tesfaye om loven.

Han ønsker at udvide den til også at omfatte narkokriminalitet i nattelivet. Det fremgik af regeringens forslag til en ny bandepakke, der blev præsenteret 23. august.

- Det synes jeg er en klog retspolitik, som dels straffer folk og dels signalerer, at det natteliv, som man har været med til at ødelægge for andre, får man en karantæne fra.

Præcis, hvor godt nattelivsforbuddet har virket, kan der dog ikke sættes tal på.

- Det har jo kun fungeret et år, men indtil videre ser det ud til at fungere rimelig godt. Men jeg er heller ikke så naiv at tro, at der slet ikke vil være nogen, der overtræder forbuddet. Men så kan man selvstændigt straffes for det.

- Vi er ikke et sted endnu, hvor man kan sige, at så stor en procentdel overtræder forbuddet, for mange af de forbud, som folk har fået, har de fået i løbet af de sidste måneder og uger, fordi det er så ny en lovgivning, siger Mattias Tesfaye.

Han vil "følge det tæt", om forbuddene rent faktisk overholdes.

- Men indtil videre er der ikke nogen, der har kommet og sagt til mig, at folk er fløjtende ligeglad med det her forbud, siger justitsministeren.

Muligheden for at indføre nattelivszoner og idømme nattelivsforbud blev vedtaget i en lovændring 1. juli sidste år.

Et nattelivsforbud gælder fra klokken 24 til klokken 5 i zoner udpeget af politiet.

I eksempelvis København er der fire nattelivszoner - omkring Gothersgade, Vestergade, Rådhuspladsen og Kødbyen.

Også byer som Aarhus, Aalborg, Kolding, Vejle og Horsens har nattelivszoner.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.