Valg

Video: Gense nordjysk valgmøde med alle partier

Her kan du gense torsdagens valgmøde med de nordjyske kandidater fra alle partierne

TvNord, DR Nordjylland og Det Nordjyske Mediehus holder fælles vælgermøde på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars.
TvNord, DR Nordjylland og Det Nordjyske Mediehus holder fælles vælgermøde på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Foto: Henrik Bo

Opdateret 14. oktober 2022 kl. 10:37

AARS: Torsdag aften var der på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars mulighed for at møde de nordjyske kandidater, da de nordjyske medier sammen afholdt Nordjysk Valgtræf.

Du kan gense valgmødet her:

Det var første ud af tre valgtræf, hvor TV2 Nord, P4 Nordjylland og Nordjyske sætter alle 14 partier stævne. Partierne får mulighed for at svare på, hvad de vil med Nordjylland og Danmark.

Og de fremmødte får mulighed for at påvirke debatten ved blandt andet at vælge et emne, politikerne skal debattere, og stille spørgsmål direkte til kandidaterne.

- Debatter i valgkampen, hvor borgerne kan møde kandidaterne ansigt til ansigt, er fantastisk vigtige. De er jo en fysisk manifestation af det demokratiske fællesskab, som bliver skabt, når vi vælger et nyt folketing, siger ansvarshavende chefredaktør i Det Nordjyske Mediehus, Karl Erik Stougaard.

- I Det Nordjyske Mediehus har vi som mål at skabe og understøtte fællesskaber, og deri ligger også, at vi ser det som vores kerneopgave at facilitere den politiske debat i Nordjylland. Det er lige præcis derfor, vi er medarrangører af de tre kommende valgtræf.

Det var Ralf Dahl Gottschalk fra P4 Nordjylland, Emma Fjordbak fra TV2 Nord og Johannes Jacobsen fra Nordjyske, der styrede slagets gang. Og med de mange politikere på scenen var der nok at holde styr på.

Samtlige 14 opstillingsberettigede partier deltog torsdag aften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden