Nordjyske politikere mindes Uffe Ellemann-Jensen: - Jeg havde mine bedste år med ham

En hård mand. Et idol. Storsmilende. En ven. Folketingspolitiker Marie Bjerre og de to tidligere politikere Niels Ahlmann-Ohlsen og Karsten Lauritzen mindes Uffe Ellemann-Jensen

- Når jeg kigger tilbage på mit liv, så har det jo været et vidunderligt liv. Jeg har knageme ikke mere til gode, sagde Uffe Ellemann-Jensen, da han var med i DR's nyhedspodcast Genstart 31. maj i år. Søndag 19. juni sov han stille ind omgivet af familien. <i>Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix</i>

- Når jeg kigger tilbage på mit liv, så har det jo været et vidunderligt liv. Jeg har knageme ikke mere til gode, sagde Uffe Ellemann-Jensen, da han var med i DR's nyhedspodcast Genstart 31. maj i år. Søndag 19. juni sov han stille ind omgivet af familien. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:- De år som Uffe sagde, var hans bedste år, kan jeg også tillade mig at sige, blev mine bedste år, siger Niels Ahlmann-Ohlsen, da Nordjyske fanger ham på en gåtur i Dyrehaven nord for København.

De havde i starten af 1990'erne et tæt samarbejde, da nu afdøde Uffe Ellemann-Jensen var Venstres udenrigsminister og nordjyske Niels Ahlmann-Ohlsen var udenrigsordfører for De Konservative. Og de år har sat sig spor.

- Da jeg røg ud af politik, var det ikke gruppemøderne, jeg kom til at savne. Det var den givende dialog med Uffe Ellemann-Jensen og de andre meget, meget dygtige folk i Udenrigsministeriet, hvor vi fik noget til at ske, og hvor der var en vis fortrolighed. Det vil jeg tænke tilbage på, også med en vis taknemmelighed over at jeg fik lov til at opleve det, siger Niels Ahlmann-Ohlsen, der i dag er direktør i virksomheden KalpaVruksh Technologies.

Ordføreren og ministeren arbejdede tæt sammen fra 1991 til 1993. Det var i de år, hvor Sovjet faldt fra hinanden, og nye nationer voksede frem. Her var Uffe Ellemann-Jensen en drivende kraft bag at indlemme især de baltiske lande i Europa. Niels Ahlmann-Ohlsen rejste Østblokken rundt og havde altid udenrigsministerens opbakning.

- Jeg var i Kroatien engang, og jeg mente, at det var på tide, at vi anerkendte deres selvstændighed. Det proklamerede jeg så live i TV Avisen. Min egen formand og statsministeren Poul Schlüter kunne slet ikke forstå det. Han spurgte Uffe, hvad det nu var, Niels havde gang i. Uffe svarede bare: ”Niels taler på regeringens vegne i den sag.” Og så var den lukket. Det viste, at han var en sindssygt god kammerat. Han kunne godt se, at jeg lige skulle sættes på plads af Schlüter, men nej. Han bakkede mig op. Og sådan var det masser af gange.

Niels Ahlmann-Ohlsen fik et personligt godt forhold til Uffe Ellemann-Jensen, hvor de også hjalp hinanden i det private. Hvor minister- og ordførerkasketterne var lagt på hylden. Men han understreger også, at udenrigsministeren kunne være en hård mand.

- Hvis man kom på tværs, så var han benhård. Hvis han havde en holdning, så gik han ud med den. Hvis man ikke mente som Venstre, så var man ifølge Uffe ikke borgerlig på den rigtige måde. Men han var også meget mere pragmatisk, end folk tror. Nu snakker man meget om hans skarpe kanter, men man skal ikke glemme, at han også var pragmatisk anlagt.

Blå Bog: Uffe Ellemann-Jensen

  • Navn: Uffe Ellemann-Jensen.
  • Født: 1. november 1941 i Haarby, Fyn.
  • Død: 19. juni 2022.
  • Søn af: folketingsmedlem og redaktør Jens Peter Jensen og Edith Ellemann.
  • Uddannelse:
  • 1960: Student fra Birkerød Statsskole.
  • 1962-1969: Cand.polit. ved Københavns Universitet.
  • Erhvervskarriere:
  • 1962-1964: Ansat ved Forsvarsstaben.
  • 1964-1967: Sekretær i Kødindustriens Fabrikantforening.
  • 1967-1970: Journalist på Berlingske Aftenavis, leder af erhvervsredaktionen 1969-1970.
  • 1970-1975: Økonomisk-politisk medarbejder ved DR's TV-Aktualitetsafdeling.
  • 1975-1976: Ansvarshavende redaktør på Børsen.
  • Parlamentarisk karriere:
  • 1977: Stillede op til Folketinget for Venstre i Aarhus.
  • 1978-1982: Venstres politiske ordfører.
  • 1979: Blev medlem af partiets hovedbestyrelse.
  • 1982-1993: Udenrigsminister.
  • 1984-1998: Formand for Venstre.
  • 2001: Forlod Folketinget.
  • 1995-2000: Præsident for Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa (Alde).
  • Udvalgte tillidshverv:
  • 1993-2012: Formand for Det Udenrigspolitiske Selskab.
  • 1993-2002: Bestyrelsesmedlem i Royal Greenland.
  • 1996-1999: Bestyrelsesmedlem i Danmarks Nationalbank.
  • 2002-2006: Bestyrelsesformand for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.
  • 2002: Tildelt storkorset af Dannebrogordenen.
  • Andre roller:
  • Har haft en fast blog på Berlingske og har været benyttet som kommentator om særligt udenrigspolitik.
  • Var sammen med tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft vært på udenrigsmagasinet "Ellemann & Lykketoft" på TV 2 News.
  • Er forfatter til en lang række bøger.
  • Privat: Efterlader sig hustruen Alice Vestergaard samt fire børn: Claus Ellemann-Jensen (født 1966), Helene Ellemann-Jensen (født 1967), Karen Ellemann (født 1969) og Jakob Ellemann-Jensen (født 1973).

Folketinget, danmarkshistorien.dk, Altinget, Ritzau.

Niels Ahlmann-Ohlsen vil mindes sin afdøde politiske ven på flere måder. For deres samarbejde, deres personlige relation, men ikke mindst for Uffe Ellemann-Jensens væsen:

- Han var først og fremmest sig selv. Søren Kierkegaard skrev et sted, at ”Hvad er sandhed andet end en leven for en idé?” Og det, tror jeg faktisk, passer utroligt godt på Uffe Ellemann-Jensen. For han havde en klar idé om, hvad der var forskellen på at leve i et frit land og i et diktatur.

Ifølge Niels Ahlmann-Ohlsen stak den her idé og meget af Uffe Ellemann-Jensens virke som udenrigsminister dybere end "bare" politik.

- Det handlede om frihed. De der tyranner skulle sagomelme ikke lykkes. Han var forfærdet over den brutalitet, som Sovjet behandlede folk med. Den brutalitet som vi også ser i dag i Ukraine. Der var virkelig noget gods i hans drivkraft, fordi han var så indigneret.

Niels Ahlmann-Ohlsen var forberedt på, at hans gamle ven var ved at nå til vejs ende. Der havde været meldinger fra familien, senest da Venstres nuværende formand og Uffe Ellemann-Jensens søn Jakob Ellemann-Jensen måtte forlade Folkemødet for at tage hjem til sin indlagte far.

- Men jeg blev sgu ret berørt af det, da jeg hørte om hans død. Det virker stærkere på mig, at han er væk nu, end jeg lige havde forestillet mig. Uffe efterlader sig virkelig et tomrum. Der mangler et eller andet nu. Vi skal jo alle sammen herfra, men jeg synes, det er enormt trist, at han ikke er her mere.

- At få lov til at sætte sig de spor, som han gjorde, er stort. Der er rigtig mange udenrigsministre, der ikke har fået lov til at sætte sig det spor, som han har gjort.

Et politisk idol

Det er ikke kun tidligere kolleger, der tænker tilbage på Uffe Ellemann-Jensen som en af de store. Marie Bjerre er nordjysk folketingsmedlem for Venstre, og den nu afdøde Venstre-kæmpe spiller en helt afgørende rolle for hendes politiske karriere.

- Jeg blev medlem af partiet på et tidspunkt, hvor han ikke længere var aktiv. Men jeg meldte mig ind efter folketingsvalget i 2001, og der var det ham, der kendetegnede hele den liberale bølge: internationalt udsyn, tro på Europa, tro på samarbejde, Nato, landes selvstændighed, optimismen, troen på globaliseringen, troen på muligheder, siger Marie Bjerre og mister nærmest pusten.

- Det var ham, der stod for det. Da jeg blev færdig med folkeskolen, der kunne man jo alt. Sådan ser man ikke helt verden i dag, men sådan var tidsånden dengang. Og det var Uffe et billede på med EU-sokker og hans kamp for samarbejde og Nato. Derfor var han et idol for mig, og det var han for rigtigt mange unge Venstre-folk.

Marie Bjerre beskriver ham som en inspiration og afgørende grund til, at det var Venstre, hun meldte sig ind i i 9. klasse. Siden har hun mødt ham flere gange på Venstres landsmøder.

- Jeg har altid syntes, at det var stort. Der var noget helt særligt over Uffe Ellemann-Jensen. Han var sådan en, man skulle have taget billeder med. Han var en stjerne i partiet.

Ligesom Niels Ahlmann-Ohlsen var Marie Bjerre også forberedt på, hvor det bar henad for den gamle stjerne. Men det føltes stadig som en overraskelse for hende, da nyheden tikkede ind søndag morgen.

- Jeg synes bare, han så så frisk ud i forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet. Han gav interviews, og var med til at føre valgkamp sammen med sin søn. Det virker surrealistisk at have set manden føre kampagne for få uger siden og så få nyheden om, at han nu ikke længere er her.

Marie Bjerre vil tænke tilbage på Uffe Ellemann-Jensen, når snakken i fremtiden falder på international samarbejde.

- Når det kommer til de her værdier om Europa, samarbejde og internationalt udsyn, så vil jeg tænke på Uffe. For det er de værdier, der er vores rødder som parti.

Marie Bjerre peger også på "alt det andet", som hun vil huske ham for. At han var sig selv, hans humor og kække bemærkninger. Der var ikke noget spin, men plads til personlighed.

En storsmilende Uffe med pibe i munden

Det er også det, den tidligere Venstre-minister Karsten Lauritzen vil tænke tilbage på. Den nordjyske eks-politiker sad i Folketinget fra 2007, inden han tidligere i år blev direktør i DI Transport.

- Jeg vil mest mindes Uffe Ellemann-Jensens grin. Selvfølgelig også alt det han har gjort. Men det, jeg først og fremmest tænker på, er en storsmilende Uffe med en pibe i munden.

Er det noget af det, der måske mangler i politik i dag?

- Der er i hvert fald ikke mange, der ryger pibe. Jeg gør, men jeg har så også forladt politik. Men politik er blevet mere og mere professionaliseret, siden Uffe Ellemann-Jensen forlod politik. Så der er måske mindre plads til idealisme og til at gøre tingene lidt alternativt og skævt. Det er nok en generel samfundsudvikling, der er svær at ændre.

- Men det er ikke så meget hans form, jeg håber, der lever videre. Det er hans idéer. Og det gør de i en masse, der har været eller vil blive politisk aktive, fordi de har fulgt Uffe.

Også Karsten Lauritzens medlemskab af Venstre finder sin årsag i Uffe Ellemann-Jensen.

- Han var en politiker, der havde næste generation for øje. Hans moralske synspunkt var, at man ikke kunne træffe politiske beslutninger nu, som efterlader en regning til fremtidige generationer. Den ordentlighed ramte mig. At der var en meget ældre politiker, der havde min generations interesse for øje, var årsagen til, at jeg valgte at blive aktiv i Venstre.

- Og så var han fræk og underholdende. Han gjorde politik lidt mere spændende, end det måske virkelig er. Når man er ung, så kan man jo godt lide politikere med lidt mere kant.

Men den her kant var måske også en hæmsko for Uffe Ellemann-Jensen, mener Karsten Lauritzen.

- Hans insisteren på at lede fremfor at lefle, hvor han jo blandt andet førte en anden udenrigspolitik, end der var opbakning til, havde en konsekvens for ham. Han fik en fantastisk karriere i dansk politik, men nåede aldrig det øverste. Selvom han fortjente det. Og det er grundlæggende en idealistisk partileder - og de er svære at finde.

Syv citater fra Uffe Ellemann-Jensen

  • Tidligere formand for Venstre og mangeårig udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var notorisk kendt for sine gyldne citater gennem årene. Her er syv citater, som den nu afdøde Uffe Ellemann-Jensen har stået bag:
  • Sagt under interne uroligheder i Venstre i 1979:
  • - Det er bedre at have rene negle end jord mellem ørerne.
  • Sagt om Maastricht-aftalens forkastelse og Danmarks europamesterskab i fodbold i 1992:
  • - If you can't join them, beat them.
  • Sagt om sit ikoniske citat om Maastricht-aftalens forkastelse og Danmarks EM-sejr - et citat, som han ifølge sig selv havde forbedret meget grundigt:
  • - Skal man improvisere, skal det være godt forberedt
  • Dagen inden folketingsvalget i 1998 var Uffe Ellemann-Jensen den 10. marts på forsiden af Ekstra Bladet. Her blev han citeret for et citat, han angiveligt aldrig selv har sagt. Alligevel er det et citat, som kom til at forfølge ham, og en forside, som ifølge nogle ligefrem var med til at koste Uffe Ellemann-Jensen valgsejren og statsministerposten:
  • - Den er hjemme.
  • Skrevet om Muhammed-tegningerne:
  • - Min gamle, kloge far sagde engang: Ytringsfrihed er en ret til at skrive og tale, ikke en pligt! Men naturligvis: Ytringsfriheden er i sin natur ubegrænset, og den gælder for alle, også de dumme og provokerende.
  • Sagt om Jyllands-Posten også i forbindelse med Muhammed-tegningsdebatten i 2008:
  • - Nu må flæberiet høre op. Nu er jeg træt af at blive svinet til i jeres spalter. Så må I lægge sag an mod mig, hvis I tør.
  • Sagt om udlændingedebatten i 2013:
  • - Jeg er opdraget i et frit og liberalt hjem. Jeg har aldrig følt mig truet af andre kulturer, andre kulører eller andre måder at tænke på. Om 30 år vil der være stadig flere kulører i hovedet på de folk, der går rundt på vores gader. Og vi vil selv bevæge os meget mere rundt. Det er også nødvendigt, at vi åbner os, hvis vi stadig vil stå stærkt til den tid.
  • Sagt om en kommentar fra politisk kommentator Hans Engell i 2021:
  • - Det er - undskyld mit franske - noget forbandet vrøvl. Der er bestemt også svinebønder og kvægbønder, som går i rene støvler og tøj. Dem finder du nok flest af, så derfor er det noget vrøvl.

Kilder: Altinget, B.T., DR, Ritzau.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden