Forleden var omkring 300 borgere samlet til et debatmøde for at drøfte Naturnationalpark Tranum.

Der er vedtaget en projektplan, som blandt andet indebærer, at man fjerner arter, der ikke er hjemmehørende i området. Det betyder, at man vil fælde 643 hektar af den nuværende skov, hvilket svarer til halvdelen af det eksisterende skovareal.

Udover en naturlig bestand af krondyr og rådyr, benyttes området af 400-500 heste og kvæg til sommerafgræsning. Planen er, at de skal erstattes af et antal vallakker og stude for at komme tilbage til den vilde natur og ad den vej opnå mere biodiversitet og natur.

- På mødet fortalte professor emeritus Bent Vad Odgaard, at hans forskning tyder på, at det ikke er - som fortalerne for rewilding mener - store vilde dyr, der har ryddet området for skov og krat. Derimod er det landbruget og landbrugsdyrene, der er årsag til, at arealerne er ryddet, siger John Lambertsen.

En frisk start

Det store fremmøde er udtryk for en stor interesse for projektet, mener den lokale borgergruppe og de to landsdækkende foreninger, der havde arrangeret borgermøder i kølvandet på, at Danmark har fået en SMV-regering.

- I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at der skal involveres flere faggrupper, og at der skal være mere borgerinddragelse. Det har der ikke været hidtil, og derfor øjner vi nu en chance for, at vi kan starte på en frisk og finde en anden vej at gå, siger John Lambertsen.

Den landsdækkende forening "Fri Natur" var medarrangør af mødet, og formand Joachim Parbo er enig i, at naturnationalparken i dens nuværende form er en forkert vej at gå.

- At indhegne naturen er ikke at skabe vild natur - tværtimod bør man skabe større sammenhængende naturområder. I Tranum indhegner man den natur, man har og laver i øvrigt voldsomt om på den, siger Joachim Parbo.

- Ingen eller kun lille effekt

I lighed med Danmarks Naturfredningsforening, er Fri Natur, klageberettiget.

Foreningen har blandt andet indgivet klager over de to naturnationalparker: Gribskov og Fussingø, da foreningen mener, at tilladelserne til etablering er givet på et mangelfuldt grundlag, og der er risiko for, at der kan ske uoprettelig skade på naturen.

Det samme er ved at ske i Tranum:

- Når man har byggeprojekter i naturen, skal man vurdere, om projekterne har en skadelig effekt på naturen, men det har man ikke undersøgt til bunds i den her sag. Der er flere ting, der tyder på, at det kan komme til at få skadelig effekt på truede arter i de områder, man påtænker at indhegne, fælde træer og sætte husdyr ud i, siger Joachim Parbo.

- Jeg forstår ikke, at man sætter alt dette i søen og bruger en milliard kroner, når det fremgår af planerne, at det, man agter at gøre, kun har en lille positiv eller ingen effekt på naturen.

Begrænser bevægelsesfriheden

John Lambertsen kritiserer manglende information fra Naturstyrelsen i forhold til projektet og mener, at alt for få borgere reelt ved, hvilke konsekvenser projektet har.

- Der er lagt op til at indhegne 2700 hektar, etablere færiste (red.: en rist der placeres i vejen for at forhindre dyr i at passere den) og etablere hovedindgange, så det nærmest bliver tivoliagtigt, siger John Lambertsen, der mener, at projektet i dens nuværende form begrænser folks bevægelsesfrihed.

- Mange fra Brovst og Tranum benytter vejen gennem det planlagte naturområde for at komme til stranden i Ejstrup, Lerup og Tranum. Det er ikke alle, der har lyst til at skulle gennem en naturnationalpark med dyr og passere færiste og låger for at komme til stranden, siger John Lambertsen og påpeger, at det er forfejlet at tro, at en naturnationalpark vil have en positiv betydning for turismen i området.

- Man taler om parken, som om det er en gave til turisterhvervet, og den almindelige opfattelse er, at parken vil tiltrække turister. Efter vores opfattelse vil det have en negativ konsekvens, fordi turisterne ikke længere kan færdes frit i området, siger han.

Opfordrer til forsøg

Både John Lambertsen og Joachim Parbo maner til besindighed hos politikerne. De håber begge, at den nye regering vil tænke sig om en ekstra gang og indhente mere viden om hvilke konsekvenser det får, når man indhegner natur, udsætter husdyr og fælder skov.

- Vi har et videnssamfund, og vi har en masse teknologi til rådighed, så derfor bør det være muligt at køre nogle forsøg i en årrække for at få mere viden om, hvilken indvirkning projektet har på naturen, siger Joachim Parbo.

- Der er tale om et projekt, som overhovedet ikke er velgennemtænkt, og som risikerer at gøre en kæmpeskade på lokalsamfundet, på naturen og de truede arter i området.

John Lambertsen:

- Borgermødet har vist, at der er en stor interesse for projektet, og jeg håber, at debatten vil fortsætte og at flere får en viden om, hvilken betydning det får for området, hvis ikke der ændres på projektet.