Politikere inviterer unge med på råd
Elever fra innovationslinjen på Morsø Handelsgymnasium skal rådgive politikere om iværksætteri
NYKØBING: Når der skal afholdes business brunch for lokale erhvervsfolk fremover, vil det blive med deltagelse af eleverne på innovationslinjen på Morsø Handelsgymnasium.
- Vi har fulgt de her unge længe, og vi synes, de gør det rigtigt godt. Derfor har vi i udvalget snakket om, at de skal inviteres med, siger Peter Lillebæk (V) medlem af beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Morsø Kommune.
Afdelingsleder på Morsø Handelsgymnasium og HG Handelsskolen, Kenny Thomsen, er meget begejstret for tiltaget.
- Det er en glimrende ide. Det er vigtigt, at omverdenen kan få en ide om, hvad vi beskæftiger os med, siger han.
Meningen er, at de unge kan få gode råd og vejledning på deres ideer af erhvervsfolk, men også give politikerne gode råd til, hvad iværksætterkulturen i området har brug for.
- De unge kan få sparring på deres ideer, men det er også meningen, at vi skal inspireres til, hvad innovationskulturen har brug for, siger Peter Lillebæk, der mener, det er vigtigt at synliggøre overfor øens erhvervsdrivende, hvad de unge på innovationslinjen beskæftiger sig med.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.