Portvinsaften på Tinghuset
Så nærmer vi den lidt mørkere tid, hvilket er en god anledning til at nyde et dejligt glas portvin, som traditionelt er danskernes foretrukne hedvin.
- Det er efterhånden en tradition at jeg afholder mindst en årlig portvinssmagning og i år er ingen undtagelse, siger René H. Jensen. Det foregår fredag 28. oktober i Kulturcenter Tinghuset på Østergade 53 i Fjerritslev.
Nu er der mulighed for en portvinssmagning kombineret med autentiske beretninger, da portvinsekspert Tim Petersen vil guide deltagerne igennem smagningen kombineret med historier fra den smukke Dourodal, hvor verdens bedste hedvine skabes.
Tim Petersen er direktør i firmaet Best Selection og er portvinsekspert . Han har rejst i Douro-dalen utallige gange. Han repræsenterer samtidig det eneste danskejede portvinshus Quinta do Pego, og han været med i etableringen og udviklingen af dette. Portvin er den type vin, der kan benyttes ved de fleste forskellige lejligheder; Som velkomstdrink, til maden, til desserten, til kaffen - ja kun fantasien sætter grænser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.