Teater

Pris til dansk-norsk sopran

Den dansk-norske sopran Vibeke Kristensen får Aalborg Operapris 2012.


Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:43

Det kunne fungerende musikchef for Aalborg Symfoniorkester, Jan Kvistborg, afsløre ved præsentationen af programmet for Aalborg Operafestival. Vibeke Kristensen er uddannet ved Det Norske Musikakademi og Det Kongelige Danske Operaakademi. Hun debuterede i 2004 på Det Kongelige Teater og har siden medvirket i flere forestillinger både på nationalscenen, på Den Jyske Opera og på norske scener. I starten af februar kan hun opleves som Zerlina i Den Jyske Operas opførelse af Mozarts Don Juan i Musikhuset Aarhus. Prisen, der er skænket af Det Obelske Familiefond, tildeles af en jury af danske operachefer, udvalgte musikanmeldere samt Aalborg Symfoniorkesters musikchef. Som det fremgår, er der ikke tale om en lokal pris, men en nationalt anerkendt hædersbevisning, som modtagerne gerne tilføjer deres cv, da det er branchens egne folk, der står for udnævnelsen. Vibeke Kristensen vil først få prisen overrakt under Aalborg Operafestival 2013, hvor hun traditionen tro vil give koncert med Aalborg Symfoniorkester. Under årets operafestival vil sidste års prismodtager, tenoren Peter Lodahl, få prisen overrakt i forbindelse med en koncert, han 15. marts giver sammen med sopranen Allison Denise Oakes og Aalborg Symfoniorkester i Multisalen i Nordkraft.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden