Thisted

Promillekørsel i Sverige

To lastbilchauffører fra Thisted-firma fik frataget deres kørekort

Den ene chauffør fik en bøde på 46.800 svenske kroner, som han selv skal betale. Foto: Stockholm Politi.
Den ene chauffør fik en bøde på 46.800 svenske kroner, som han selv skal betale. Foto: Stockholm Politi.

THISTED: Fredag klappede fælden for to chauffører fra Nord-Vest Box i Thisted, da de trillede i land ved færgelejet i Stockholm efter 15 timers sejlads. Det lader til, at middagen ombord på på færgen har været lidt for lystig, for promillen havde sneget sig op på henholdsvis 0,72 og 0,88, da chaufførerne satte sig i bilerne. Grænsen i Sverige for hvornår kørekortet ryger, er ved en promille på 0,32.

Chaufføren, som blæste en promille på 0,88, fik yderligere en bøde på 46.800 svenske kroner. Det fremgår af det svenske politis Facebook-side.

- Vi er meget kede af situationen, da det sætter os i et dårligt lys. Selvfølgelig må man ikke køre, når man er beruset, og vi har også nultolerance her i firmaet, siger Jens Overgaard og fortsætter:

- De fik sig lidt af en lærestreg.

Han har ikke alkolhollåse i sine biler, men vil nu overveje at få det installeret, selvom det vil koste ham 100.000 kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden