Proteiner vigtigere for vægttab end kalorietabeller

Den rigtige diæt virker bedre end at begrænse antallet af kalorier

Arkivfoto

Arkivfoto

SUNDHED: Dukan-diæten og andre proteinrige diæter er mere effektive til at sikre et vægttab end at begrænse antallet af kalorier. Det skriver slankeviden.dk.

Næringsværdien af fødevarer angives typisk i kilojoule eller kilokalorier, der er en opgørelse af energi-indholdet.

Nye forsøg med menneskeaber og aber tyder dog på, at det er for unuanceret, da de forskellige makronæringsstoffer - kulhydrater, fedt og proteiner - påvirker hinanden på en måde, der regulere appetitten og energiindtag.

Forsøgene med aberne viser at det samlede energiindtag tilsyneladende er mindre vigtigt end at opnå den korrekte ernæringsmæssige balance.

- Fødevarer er komplekse blandinger af næringsstoffer, der ikke påvirker kroppen uafhængigt af hinanden, men interagerer med andre stoffer. De forskellige næringsstoffer appetitregulerende systemer konkurrerer om at få indflydelse på kroppen, siger professor David Raubenheimer, der er ernæringsøkolog ved University of Sydney i Australien.

Når maden er ernæringsmæssigt afbalanceret, er der ingen konkurrence mellem disse appetitsystemer, og når et næringsstofs krav er opfyldt, så er de andres også. Mange fødevarer er imidlertid ubalanceret og har en højere eller lavere andel af protein i forhold til kulhydrat end dyr har brug for. Så for at kunne få den rette mængde proteiner, kan det være nødvendigt at over- eller underspiser fedt og kulhydrater.

Proteiner sænker risikoen for hjertesygdomme

De australske forskere studerede bavianer, der lever i udkanten af bebyggelser. Selv om de spiser forskellige kombinationer af mad hver dag, har de opnået en stabil balance, hvor 20 procent af deres energibehov kom fra protein. Men deres samlede energiindtag varierede betydeligt.

- Det tyder på, at bavianerne sætter værdien af den rigtige balance af næringsstofferne højere end energiindtagelse, tilføjer Raubenheimer.

Andre undersøgelser konstaterede, at edderkopaber og orangutanger, også søgte en afbalanceret kost. Men når der var sæsonudsving i tilgængeligheden af nogle fødevarer prioriterede de at få den rigtige mængde protein, selvom det betød at de spiste for meget eller for lidt fedt og kulhydrater.

Overraskende viste det sig at gorillaerne havde den modsatte reaktion og ofte overspiste protein for at få tilstrækkeligt med kulhydrater.

- Dette viser, at selv blandt nært beslægtede primater er der forskelle, siger professor Raubenheimer.

3 tegn på at du får for meget protein

- Det viser også, at det ikke er tilstrækkeligt for forståelsen af primaters søgen efter fødevarer kun at tænke på energiindholdet. Ligesom edderkopaber og orangutanger, prioriterer mennesker proteiner højere end kulhydrater og fedt. Det betyder, at hvis vi har en kost med lavt proteinindhold, vil vi overspise fedt, kulhydrater og energi for at få dækket vort behov for proteiner.

19 udokumenterede eller forkerte myter om fedme

- Vi har dog også brug for at balancere fedt og kulhydrater rigtigt. En proteinrig kost kan hjælpe os med at tabe os, men hvis det indebærer andre ubalancer så vil det medføre andre sundhedsproblemer, advarer professor Raubenheimer, der i øjeblikket undersøger hvordan balancen mellem kulhydrater og fedt påvirker sundheden hos laboratoriemus.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.