Råd: Få sneen væk fra taget
Der er kommet sne nok til at tage kan styrte sammen. Et tag på en stald i Fjerritslev kollapsede søndag
Opdateret 13. december 2012 kl. 12:52
NORDJYLLAND: Landmænd og husejere skal holde ekstra godt øje med deres tage i disse dage. Der er nemlig kommet så meget sne, at der kan være risiko for, at tagene kollapser.
Et tag på en stald ved Fjerritslev kollapsede søndag på grund af snemasserne. Ingen mennesker eller dyr var i fare.
Derudover har Falck i Nordjylland har måttet fjerne sne fra et parcelhus i Farsø og en garage i Fjerritslev for at undgå kollaps.
Få sneen fjernet
- Det er en god ide at få fjernet sneen fra taget, hvis man har mulighed for det. Men man skal samtidig også være meget opmærksom på sin egen sikkerhed, for det er ikke ufarligt, siger vagthavende hos Falck i Nordjylland Peter Imer Frandsen.
Falck har en tommelfingerregel der siger, at hvis der ligger 60 centimeter sne, så er der fare for, at trykket bliver så stort at taget kan bukke under. Det samme gælder ved 30 centimeter tøsne.
- Og selvom der ikke er kommet 60 centimeter, så kan fygningen have gjort, at sneen har pakket sig sammen et sted på taget, så der ligger mere end 60 centimeter, forklarer Peter Imer Frandsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.