EMNER

Radarblink er på vej

Luftfartsmyndighederne har accepteret mulighed for test af radarstyret blinklys

Der er nu udsigt til, at de blinkende master ved testcentret i Østerild Klitplantage bliver radarstyrede. Arkivfoto: Peter Mørk

Der er nu udsigt til, at de blinkende master ved testcentret i Østerild Klitplantage bliver radarstyrede. Arkivfoto: Peter Mørk

ØSTERILD:Trafikstyrelsen, der har overtaget arbejdet med at styre reglerne for dansk luftfart efter Statens Luftfartsvæsen, har nu blødt op i forhold til at sætte en radar op til at styre blinklysene på masterne i testcenteret i Østerild Klitplantage.

Folketingsmedlem Simon Kollerup (S) synes for en gangs skyld, at det er berettiget at kalde ham en ”lyseslukker”:

- Jeg har har været i løbende kontakt med transportministeren, siger han og forklarer, at de mange klager over generne fra blinklysene har været med til at skubbe på de forskellige statslige styrelser, som nu er nået så langt, at FN’s luftfartsorganisation ICAO er med på, at der skal skabes tålelige forhold for naboer til lysafmærkninger.

I et notat fra Transportministeren til Simon Kollerup skriver embedsmændene, at specifikt for testcenteret i Østerild betyder det, at der kan etableres forsøg med alternative afmærkninger. Blandt andet den radarløsning, som et norsk firma har udviklet, og som Vestas i dag ejer retten til.

Forsøget skal gennemføres i et samarbejde mellem Trafikstyrelsen og DTU.

Muligheden for en nattehimmel uden blink for borgere så langt væk som på Limfjordsøen Fur glæder Simon Kollerup:

- Så kan det godt være, at jeg vil blive kaldt ”lyseslukker” i en periode, men det vil ligefrem være en hædersanmærkning i den her sag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.