Randzone-sag udskudt
Der var afsat en time til retsmødet. Det er for kort tid, mener sagens parter
THISTED: Sagen mod landmand Povl Bojer, Beersted i Thy, som ikke vil rette sig efter den ny lov om ti meter brede dyrkningsfri bræmmer, bliver ikke gennemført som planlagt ved retten i Thisted tirsdag. Sagen er udskudt.
Det oplyser chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard. Han skulle have været Povl Bojers bisidder i retten i Thisted.
- Dommeren og anklageren samt undertegnede på vegne af tiltalte Povl Bojer er enige om, at den time, der var afsat til sagens behandling, er for kort tid, siger Bjarne Nigaard.
Han tilføjer, at der også er enighed om, at Povl Bojer skal beskikkes en forsvarer.
- Både Povl Bojer og jeg var klar til at møde op i retten tirsdag. Men ved at den nu er udskudt, sikrer vi også, at den ikke bare bliver en ekspeditionssag. Det er jeg meget tilfreds med, siger Bjarne Nigaard.
Han vurderer, at sagen nu kan komme for i løbet af foråret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.