Gossip

Realitypar overrasker med lynbryllup

Karsten Ree og Janni Christensen overraskede torsdag med et lynbryllup, dagen efter at rigmandens kræftdiagnose blev offentliggjort.


Opdateret kl. 15:51

Onsdag fortalte rigmanden Karsten Ree til pressen, at han var ramt af kræft. Torsdag var det så mere muntre nyheder, han kunne dele.

Den 69-årige rigmand giftede sig nemlig med sin forlovede, Janni Christensen, på Rudersdal Rådhus. Det skriver Ekstra Bladet.

Det populære reality-par, som i starten af året vandt en popularitetspris ved Reality Award, blev forlovet foran rullende kameraer, da milliardæren under optagelserne til deres andet tv-program faldt på knæ og fik et ja.

Til Ekstra Bladets reporter fortæller Karsten Ree, at torsdagens vielse var en følsom affære.

- Vi har det rimelig godt. En lille tåre har vi da også knebet, siger rigmanden.

Det bliver dog ikke i dag, at parret holder den store bryllupsfest, afslører bruden, der heller ikke bar en stor brudekjole på dagen.

- I dag er det bare stille og rolig komsammen med nogle få venner. Vi holder også et bryllup til sommer, så i dag er det bare for de nærmeste, siger Janni Christensen til Ekstra Bladet.

Newspaq

Gå til relaterede emner

Forsiden