Aflyst revy i stedet endt som små godbidder på Facebook
Både gamle og aktuelle numre lægges på to gange om ugen

Galleri - Tryk og se alle billederne.
STØVRING:Allerede i efteråret stod det klart for ledelsen bag Stubhusrevyen i Støvring, at det var nødvendigt at aflyse årets revyforestilling med premiere her 12. marts.

Først om et år vil der igen være skuespillere i aktion på revyscenen i Stubhuset i Støvring. Privatfoto
- Beslutningen blev truffet på et møde, vi havde med Stubhuset omkring den aktuelle corona situation. Selvfølgelig var de mange implicerede i revyen, både aktører på scenen og dem bag utrolig kede af beslutningen, men havde dog fuld forståelse for situationen. For med udsigten til at skulle skære antallet af tilskuerpladserne i Stubhuset ned til en tredjedel ved alle fire planlagte opførelser ville økonomien i revyen slet ikke kunne hænge sammen for os, da udgifterne jo er de samme, påpeger Conny Blicher som mangeårig leder og tilføjer:
- Havde vi gennemført som planlagt, kunne vi jo også være endt i den situation, at en person på revyholdet pludselig blev smittet og det hele så pludselig alligevel skulle aflyses.
Numre nu i stedet på Facebook
Hun og resten af det store hold bag revyen håber at kunne gennemføre Stubhusrevyen til næste år med opstart af aktørernes øvedel lige efter nytår.
- Indtil det sker er vi nu begyndt at lægge klip med sjove revynumre fra tidligere år som opslag på Facebook to gange om ugen. På samme tid har de medvirkende aktører på scenen nu indledt arbejdet med at lave små revynumre, der næsten udelukkende relaterer til den aktuelle corona situation, som om kort tid også vil optræde som opslag på Facebook, afslører Conny Bicher.
Mangeårig tradition med revy
Stubhusrevyen er en mangeårig tradition i Støvring, helt præcist skulle den planlagte premiere fredag 12. marts have være udgave nummer 18.

Det næsten samme revyhold på scenen ved opførelsen af Stubhusrevuen i marts 2020, få dage før statsministeren lukkede hele Danmark ned 11. marts. Privatfoto
Den 17 udgave nåede nemlig at blive gennemført blot få dage før statsminister Mette Frederiksen lukkede landet helt ned onsdag 11. marts i fjor.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.