Tyveri

Anonymt tip bag fund af stjålne dyre cykler

Fem at otte Trek cykler fundet mandag aften på adresse på Rørdalsvej i Aalborg

Indtil videre er fem af de otte stjålne Trek cykler fra Frode Nielsen og Skørping Cykler nu i politiets varetægt i Aalborg.Foto: Kim Dahl Hansen
Indtil videre er fem af de otte stjålne Trek cykler fra Frode Nielsen og Skørping Cykler nu i politiets varetægt i Aalborg.Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 16:40

SKØRPING/AALBORG: Fem af de otte dyre Trek cykler til en samlet værdi på omkring 375.000 kr., der natten til mandag klokken 4 blev stjålet ved et indbrud hos Skørping Cykler på Møldrupvej i Skørping, er nu fundet igen.

- I øjeblikket befinder de fem cykler sig i politiets varetægt på stationen i Aalborg, nemlig fem mountainbike cykler, erklærer Frode Nielsen som indehaver af Skørping Cykler.

Det var et anonymt tip, der har ført til fundet af de fem cykler på en adresse på Rørdalsvej i Aalborg Øst

Han har en mistanke om at de sidste tre stjålne cykler, nemlig en mountainbike og to landevejscykler, måske befinder sig i Randers området.

- Allerede lørdag aften blev der observeret en mistænkelig varebil ved min cykelbutik. Her tog kæresten til en ansat i en nabovirksomhed et foto af den, da hun skulle hente ham. Pudsigt nok forsvandt varebilen, da de to pegede på den. Efterfølgende viste det sig via nummerpladen, at den var hjemmehørende i Randers, oplyser Frode Nielsen, der nu afventer at høre nærmere fra politiet om hans sidste tre stjålne dyre cykler.

I øvrigt var det en af hans egne trailere, som tyvene stjal natten til mandag omkring klokken fire og benyttede til at køre de stjålne cykler væk på.

- Senere mandag blev jeg kontaktet af en person, der havde fundet den efterladt på en rasteplads i skoven på Buderupholmvej tæt på Lindenborg Å, så her har tyvene nok omlæsset cyklerne og er kørt videre med dem inde i kassevognen, påpeger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden