Eksplosiv stigning på over 80 procent: Morten og familien må droppe ferien

Mange familier er presset af de høje varmeregninger. Resultatet kan være et mindre rådighedsbeløb - og det gør ondt

Morten Vilstrup og varmepriserne i Støvring Støvring 1.september 2022. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Morten Vilstrup og varmepriserne i Støvring Støvring 1.september 2022. Foto: Martél Andersen

STØVRING:Morten Vilstrup, hans hustru og parrets to børn på henholdsvis tre år og otte måneder bor i et hus i Støvring.

Huset er på 190 kvm, og alt var egentlig godt. Men så alligevel ikke. For der har været nogle gedigne stigninger på varmeudgifterne - og mange andre omkostninger har også fået et hak opad.

Og nu bliver der endnu mere grund til at tage sig til hovedet.

Onsdag modtog Morten Vilstrups husstand som en af 3100 varmekunder nemlig et brev fra Støvring Kraftvarmeværk. I det varsles den næste stigning på varme.

Her står blandt andet, at prisstigningen for et standardhus på 130 m2 kan forventes at blive på 1357,50 kr. mere pr. måned. Altså blot i denne omgang. For det er ikke første gang, prisen hæves.

Det svarer faktisk til - altså udregnet på samtlige prisstigninger i 2021 og 2022 - en årlig stigning på over 80 procent.

Med et hus på 190 kvm bliver den månedlige udgift ikke ligefrem mindre, end hvis man har et hus på 130 kvm. Tværtimod.

- Det er en fuldstændig vanvittig stigning i forhold til, at vi allerede indenfor et år har fået to stigninger, siger Morten Vilstrup.

Morten Vilstrup ved ikke præcis hvor mange penge, der yderligere skal afsættes til den ekstreme stigning på varme.

Men vi snakker mange penge. Rigtig mange penge. Før den kommende stigning er varmeregningen på cirka 20.000 kr. om året.

Han gætter på, at der fremover skal lægges cirka 35.000 kroner årligt til varme.

- Det er så voldsom en stigning for vores økonomi. Den første tanke var, om vi skal sælge huset. Men vi var så heldige, at vi inden jul lagde vores lån om til at være afdragsfrit. Havde vi ikke gjort det, skulle vi gøre det nu - eller sælge. Vi ville simpelthen ikke have råd til at bo her, fortæller Morten Vilstrup.

 <i>Foto: Martél Andersen</i>

Foto: Martél Andersen

Han og hans hustru er begge socialrådgivere. De er ansat i det offentlige, og har hver især en årlig indkomst på cirka 360.000 kr. brutto. Udgifterne til institutionspladser vil fremover være på ca. 6500 kr. om måneden.

Og så kommer altså varmeudgifterne.

- Vi er nødt til at skulle skære ned på nogle andre ting. Vi havde forestillet os, at vi skulle på ferie engang til foråret. Det tror jeg ikke længere, at vi skal. Det bliver der umiddelbart ikke råd til.

Et rimeligt rådighedsbeløb

  • Ifølge Finanstilsynets vejledning ser en sund økonomi sådan ud:
  • - En enlig skal som tommelfingerregel have 5000-6000 kr. i rådighedsbeløb om måneden.
  • - Samlevende skal have 8500-10.000 kr. om måneden.
  • - Herudover skal børnefamilier kalkulere med 2500 kr. om måneden per barn.

Forbrugerrådet Tænk

Morten Vilstrup forventer, at familiens rådighedsbeløb vil falde med 2000 kr. om måneden. Hvis det sker, kommer de under Finanstilsynets anbefalede rådighedsbeløb til en familie med to voksne og to børn.

- Vi bor i et ældre hus, hvor der er nogle ting, der skal laves. Det er vi nok nødt til at droppe. Det er i forvejen en kæmpestor del af vores indkomst, der går til bare at bo, siger han.

Han tilføjer, at familien ikke er ved at gå fallit. Men der er i øjeblikket også højere udgifter ved alle andre ting. Et eksempel er benzinen. Et andet er maden. Og hvad varmen angår, kan det blive værre endnu.

- Jeg tænker, at priserne bliver endnu højere, konstaterer Morten Vilstrup.

Familien bliver boende. Men ferien fordufter, og opsparingen går op i røg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden