Familieliv

Nogle gange fik han et anfald to gange om måneden, i andre perioder to gange om ugen. Det udviklede sig gradvist

En hjerneskade og svær epilepsi vendte op og ned på alt. Men med Mads fulgte også noget, familien aldrig havde forestillet sig.

- Vi føler, at det at have Mads er en kæmpe gave, der har fået vores hjerter til at gro, siger Birgitte Sølvstein.
- Vi føler, at det at have Mads er en kæmpe gave, der har fået vores hjerter til at gro, siger Birgitte Sølvstein. Foto: Anne Kring

Opdateret 21. januar 2026 kl. 12:10

Dette er en genudgivelse. Artiklen blev første gang bragt 29. juni 2025.

Historien, du får

Langt fra alle fødsler ender med et sundt og velskabt barn. 

Den sandhed ramte Birgitte Sølvstein, da hun selv blev mor - og hendes nyfødte søn kort efter blev kørt væk med voldsomme kramper.

Mads overlevede, men lever i dag med en hjerneskade og epilepsi, der kræver konstant støtte og overvågning.

Hvad gør det ved et forældreliv altid at være i alarmberedskab – også mange år senere?

De spørgsmål har jeg stillet Birgitte Sølvstein. Hun fortæller om chokket ved fødslen, årene med søvnløse nætter, stress og skyld – og om den lettelse, der kom, da familien turde vælge en anden vej for deres barn.

Da Birgitte Sølvstein blev mor, nåede hun knap at holde sit barn, før Mads blev kørt væk i ambulance med voldsomme kramper.

I dag har Birgitte lært at leve et liv, hun ikke havde forestillet sig.

- Jeg har altid været dygtig i skolen og har en lang og fin uddannelse. I min familie og omgangskreds var der ingen, der var handicappede. Så fik vi Mads - og det har virkelig været en øjenåbner, siger Birgitte Sølvstein.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden