Fire års benarbejde har båret frugt: Frivillige får deres helt eget center

Festlig indvielse af fælles rammer i nyt center på Øster Allé i Støvring

Som formand for sundhedsudvalget havde Lene Aalestrup i sin velkomsttale svært ved at skjule sin store glæde over at Frivilligcenter Rebild nu endelig er en realitet til glæde og gavn for kommunens mange frivillige. Bag hende centerleder Christina Dige Rejkjær.

STØVRING:Fire års benarbejde blandt organisationer, foreninger og kommunalpolitisk i bestræbelserne på at skabe et frivilligcenter i Rebild Kommune har nu båret frugt.

Det blev torsdag eftermiddag markeret med et åbent hus arrangement på Øster Allé i Støvring, hvor Frivilligcenter Rebild i februar etablerede sig i lejede lokaler.

Åbent hus arrangementets aktiviteter var primært koncentreret ude på parkeringspladsen foran frivilligcentret.. Foto: Martin Damgård

Åbent hus arrangementets aktiviteter var primært koncentreret ude på parkeringspladsen foran frivilligcentret.. Foto: Martin Damgård

- Vi har i alt 110 kvadratmeter til rådighed samt syv mødelokaler til de mange foreninger samt adgang til en fælles kantine her i Business Park Nord. Specielt efter at vi etablerede os her fysisk er det gået stærkt med tilmeldte foreninger, så vi i dag allerede er oppe på hele 26, fortæller Christina Dige Rejkjær, der for to år siden selv blev ansat som projektleder for at undersøge grundlaget og i dag er udnævnt til centerleder.

Flere foreninger med egen bod

Flere af de mangeartede deltagende foreninger havde benyttet dagens åbent hus arrangement til at præsentere sig selv i boder under opstillede pavilloner på parkeringspladsen foran frivilligcentret i det regnfulde sommervejr.

Outdoor Himmerland havde også en bod på pladsen foran Frivilligcenter Rebild på Øster Allé i Støvring. Foto: Martin Damgård

Outdoor Himmerland havde også en bod på pladsen foran Frivilligcenter Rebild på Øster Allé i Støvring. Foto: Martin Damgård

Her kunne dagens mange fremmødte gæster og foreningsmedlemmer gå rundt og få et godt indtryk af hvad der rører sig af aktiviteter og tilbud i de enkelte foreninger, hvad enten det eksempelvis var Ravnkilde Arkivet, Røde Kors i Rebild eller Outdoor Himmerland.

Stolt udvalgsformand

Som formand for sundhedsudvalget havde Lene Aalestrup i sin åbningstale svært ved at skjule sin egen begejstring for at frivilligcentret nu er en realitet.

- Wauu, hvor er det fantastisk at det nu er virkelighed i dag her fire år efter vi i udvalget satte det på vores dagsorden og med en efterfølgende lang og god proces på tværs af organisationer og foreninger. Mit håb er nu at rigtig mange foreninger og organisationer vil gøre brug af de rammer og det netværk, der her er mulighed for, påpegede hun i sin tale.

Dagens mange gæster kunne også få en guidet tur rundt i frivilligcentrets nye lokaler af bestyrelsesformand Hans Rønnau. Foto: Martin Damgård

Dagens mange gæster kunne også få en guidet tur rundt i frivilligcentrets nye lokaler af bestyrelsesformand Hans Rønnau. Foto: Martin Damgård

Bestyrelsesformand Hans Rønnau udtrykte i sin tale også glæde over centret. Med henvisning til sin egen rolle som seksårig pæretyv i Aalborg påpegede han vigtigheden og glæden ved at være frivillig med andre.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.