Kvinde sigtes for drabsforsøg: Stak en mand i lungen med kniv
En 35-årig kvinde blev anholdt torsdag aften
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:19
STØVRING: En 56-årig mand kom alvorligt til skade, da han torsdag aften blev stukket med kniv på sin bopæl på Hobrovej i Støvring.
Hans ene lunge punkterede i forbindelse med knivstikkeriet, som efter alt at dømme blev begået af en 35-årig kvinde.
Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 21.53.
- Efter knivstikkeriet løb den 56-årige ind til en nabo og slog alarm, fortæller politikommissær Henrik Staal fra Nordjyllands Politi.
Ved politiets ankomst blev den 35-årige kvinde, som fortsat befandt sig på gerningsstedet, anholdt. Fredag eftermiddag blev hun fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.
Henrik Staal oplyser, at den 56-årige mand ikke er i livsfare.
Den 35-årige kvinde er af grønlands afstamning og er uden registreret bopæl.