Støvring

Manglede 12 stemmer

Sølle 12 stemmer manglede Nye Borgerlige fra at få et mandat ved partiets første forsøg i Rebild Kommune.

Kim Edberg er skuffet over at misse et mandat, men er trods alt tilfreds 3,6 procent af stemmerne. Foto: Martin Damgård
Kim Edberg er skuffet over at misse et mandat, men er trods alt tilfreds 3,6 procent af stemmerne. Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 08:51

- Det er da træls. Men når det er sagt, så er vi trods alt et nyt parti, og så synes jeg, at 3,6 procent af stemmerne er ok, sagde Kim Edberg, der var nummer to på Nye Borgerliges liste.

Han meddelte sent tirsdag, at han vil kræve en fintælling.

Partiet var ikke i noget valgforbund, og Kim Edberg er sikker på, at det er kostede dem pladsen i byrådet.

Med 618 stemmer overhalede Nye Borgerlige Dansk Folkeparti, som Edberg var byrådsmedlem for indtil for nogle måneder siden.

- Nu skal vi frem til næste valg arbejde på at bygge en stærk partiorganisation i Rebild Kommune, siger Edberg, som også holder sig klar, hvis der kommer et folketingsvalg. Han er nemlig kandidat.

Nye Borgerliges spidskandidat i Rebild var hans hustru, Gitte Bundgaard. Hun opholdt sig i aftes i regionen, idet hun også er kandidat til regionsrådet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden