Musik

Mens vi savner hinanden: Se og hør Kildens fællessang her

De voksne fra de fusionerede skoler og institutioner i Rebild Øst sender en kærlig hilsen til børnene

Alle børn sang meget højt med på den nye slagsang, da Kilden sidste år fejrede sin toårs fødselsdag ved at samle alle i Bælum Hallen. Privatfoto
Alle børn sang meget højt med på den nye slagsang, da Kilden sidste år fejrede sin toårs fødselsdag ved at samle alle i Bælum Hallen. Privatfoto

REBILD: Kilden Børne- og Ungeunivers i Rebild Øst er naturligvis også ramt af covid-19, men nu har medarbejderne sendt et lille lys i mørket ud til alle børnene.

Da Kilden fyldte to år 30. september sidste år, blev der lavet en ”Kilden-sang”.

- Og nu er der også kommet en film til, der viser, hvor fantastisk et sted Kilden Børne- og Ungeunivers er at være i. Vi ser glade børn, der har det sjovt sammen, der leger eller er i en læringssituation. Det sætter naturligvis nogle følelser i gang hos os, fordi vi savner den hverdag, som vi før tog for givet. Vi savner børnene, og vi er sikre på, de også savner os, siger Rikke Berenthz-Nicolaisen, skolesekretær i Bælum.

Kilden fik ved samme lejlighed sit første husorkester, fra venstre Jacob Bo Hussmann, Marianne Riise, skolesekretær Rikke Berenthz-Nicolaisen, Gritt Lægaard Møller, komponist og tekstforfatter, Klaus Bak Nielsen og Maria Mikkelsen. Privatfoto

Kildens fællessang skal netop være med til at binde børn og voksne endnu mere sammen på tværs af matrikler i Blenstrup, Bælum og Terndrup, hvor både dagpleje, børnehaver, sfo og skoler nu er én institution.

- Lige nu er det mere aktuelt end ellers, for vi har alle brug for at mærke det fællesskab, vi er en del af til daglig, siger Rikke Berenthz-Nicolaisen, som selv har været med til at indsynge sangen sammen med 4. årgang i Kilden.

Sangen er skrevet af Gritt Lægaard Møller, Klaus Bak spiller bas, Maria Mikkelsen saxofon, Jacob Bo Hussmann guitar, Marianne Riise klaver, og Peter Richardt spiller trommer og har også redigeret filmen og stået for indspilningen af sangen.

Sangen og filmen kan ses og høres her:

https://www.youtube.com/watch?v=ZTyjMcaQE98&t=4s

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden