Kommunalpolitik

Ny formand for Venstre i Rebild

Afløser Gert Sørensen, der trækker sig efter otte års virke

Nyvalgt formand på Venstres generalforsamling blev Jesper Frisgaard fra Rebild. Her i selskab med sin forgænger Gert Sørensen. Privatfoto
Nyvalgt formand på Venstres generalforsamling blev Jesper Frisgaard fra Rebild. Her i selskab med sin forgænger Gert Sørensen. Privatfoto

REBILD: På Venstres velbesøgte generalforsamling forleden på Rebildhus aflagde Gert Sørensen sin sidste beretning som formand, da han har valgt at stoppe som formand for kommuneforeningen efter otte års virke og 18 år i alt i bestyrelsen.

Nyvalgt formand på generalforsamlingen blev Jesper Frisgaard fra Rebild.

Gert Sørensen blev takket for sin store indsats, først af næstformand Michael Pedersen og bagefter sekretær Thorkild Bækkelund.

Sidstnævnte havde gavekurv og vingaver til den afgående formand, der modtog stående applaus fra forsamlingen for sit virke som formand i otte år.

Kommune- og regionsrådsvalget har fyldt meget i det forgangne år for foreningen.

Resultatet er jo kendt med Jesper Greth som ny Venstre borgmester i Rebild kommune sammen med seks øvrige valgte byrådsmedlemmer i Venstres gruppe.

Anny Winther blev genvalgt til Regionsrådet og er der nu Venstres gruppeformand.

Alle kandidater, frivillige og støtter i øvrigt blev behørigt takket på generalforsamlingen på Rebildhus, hvor aftenen blev afsluttet med et indlæg af regionsrådsmedlem Anny Winther og borgmester Jesper Greth.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden