Sammenstød i lav fart ved fastfood-restaurant
Nordjyllands Politi sendte patrulje ud for at mægle
Opdateret kl. 17:41
Når sulten nager, er det ikke altid, tålmodigheden er størst.
Det blev mandag eftermiddag kort efter kl. 15 demonstreret ved Sunset-restauranten på E45 Nordjyske Motorvej ved Haverslev.
I fastfood-restaurantens drive-in kø stødte to biler nemlig sammen i lav hastighed, og de to bilister kunne mildt sagt ikke ved egen hjælp nå til enighed om, hvem der havde skylden for det.
- Så vi måtte sende en patrulje derned for at mægle mellem parterne. Og der er nu fundet en mindelig løsning. Resten bliver et forsikringsspørgsmål, oplyser vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi.
De to bilister slipper dermed for videre tiltale.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.