Skød sig selv med politipistol - sag lukkes

Statsadvokaten stopper efterforskning af skudsag, hvor psykisk syg mand skød sig selv med en tjenestepistol

Jesper Ramsing
Arkivfoto: Torben Hansen
Kriminalitet 19. juni 2017 21:22 - Opdateret 20. juni 2017 13:09

SVENSTRUP: To betjente fra Nordjyllands Politi gjorde intet forkert, da en psykisk syg mand skød sig selv med en tjenestepistol i forbindelse med en tvangsindlæggelse i maj sidste år.

Det fastslår Den Uafhængige Politiklagemyndighed i en rapport, og Statsadvokaten har derfor besluttet at standse efterforskningen af skudepisoden.

NORDJYSKE har fået aktindsigt i afgørelsen fra Statsadvokaten og heri fremgår det, at den psykisk syge mand tog pistolen fra en af betjentene og affyrede fire skud. Et af skuddene ramte den psykisk syge mand i hovedet, og han var en overgang i livsfare.

Tog pistol fra betjent

De to betjente var til stedet på mandens bopæl i Svenstrup, da de var blevet bedt om at assistere med tvangsindlæggelsen af manden. Til at begynde med var situationen rolig, men pludselig blev manden aggressiv, og en af betjentene fastholdt ham, fremgår det af rapporten.

Det var under denne tumult, at det lykkedes manden at fravriste betjentens hans tjenestepistol og affyre fire skud. Manden overlevede det alvorlige skud i hovedet, og har senere afgivet en kortfattet forklaring til politiklagemyndigheden. Her har han blandt andet bekræftet, at han skød sig selv.

Pistol sikret korrekt

Rapporten fra politiklagemyndigheden giver dog ikke noget entydigt svar på, hvordan det kunne lykkedes den psykisk syge mand at tage pistolen fra betjenten.

Tekniske undersøgelser af pistolhylstret har konkluderet, at pistolen var sikret korrekt, politiklagemyndigheden mener derfor, at der enten er tale om uheldige omstændigheder, eller at den psykisk syge mand har vist, hvordan man tager pistolen ud af hylstret.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...