Skolerne siger stop for yderligere besparelser: - Der er ikke mere at tage af

REBILD:Det er ikke kun på de fire skoler i Bælum, Blenstrup, Øster Hornum og Haverslev, som er i spil til lukning, at man allerede er kravlet på barrikaderne forud for de varslede besparelser på 12 millioner kroner.

Også på Rebild Kommunes større skoler bliver der råbt vagt i gevær.

For nok vil det altid gøre ondt at skulle finde så mange penge på skole- og dagtilbudsområdet, men det gør ekstra ondt, når pengene skal findes i den i forvejen billigste folkeskole i Danmark.

Politik

Chok: Disse fire skoler og fem børnehaver risikerer at lukke

---

Og der er ikke mere, skolerne kan spare på - faktisk kniber det allerede nu gevaldigt med at overholde budgetterne. Sådan lyder budskabet fra Rasmus Krogh, formand for Skole og Forældre Rebild og medlem af skolebestyrelsen på Suldrup Skole.

- Der er ikke mere at tage af. Vi snakker ikke bare om, at skolelejre er blevet sparet væk. Det er støttetimer, det er vikarer, det er temauger, og det er materialer til for eksempel billedkunst, der ikke er råd til længere, siger Rasmus Krogh.

- Det betyder, at de elever, der har brug for lidt ekstra støtte for at kunne fungere i en almindelig folkeskoleklasse, ikke får den. Og det betyder, at når en klasse står uden underviser, så er det læreren i klassen ved siden af, der må tage over og forsøg at undervise to klasser i to forskellige lokaler på én gang, uddyber han.

De seneste år er antallet af elever, der bliver visiteret til specialtilbud steget mere, end man har set det tidligere. Faktisk er det eskaleret så voldsomt, fortæller Rasmus Krogh, at det økonomisk går ud over den almene undervisning på skolerne.

- På Bavnebakkeskolen i Støvring fik man sidste år 3,7 millioner kroner til specialområdet, men skolen endte med at bruge 7,6 millioner kroner, og det betød, at der måtte tages 3,9 millioner kroner fra den almene undervisning, siger Rasmus Krogh.

Lukninger giver ikke flere penge

Den slags rammer hårdt, når pengene skal tages fra en i forvejen lille pulje. 

Rebild Kommune er ifølge tal fra Kommunernes Landsforening den kommune i landet, der driver den billigste folkeskole med knap 77.000 kroner pr. elev inklusive de højere udgifter til specialtilbud.

- Vi ved godt, at det lige nu ser pænt ud på både karaktergennemsnittet og trivslen på skolerne, men sådan vil det ikke blive ved med at se ud - kurverne er allerede knækket. De elever, der går ud af 9. klasse nu, har haft nogle helt andre forudsætninger i deres skolegang, end dem vi tilbyder vores børn nu, siger Rasmus Krogh fra Skole og Forældre.

Økonomi

Flere lukkedage, mere inklusion: Sådan kan der findes 12 millioner kroner i budgettet

---

Han har den dybeste respekt for politikerne i byrådet, der nu skal forsøge at få budgetterne til at hænge sammen, men han opfordrer dem samtidig til at melde meget klart ud til politikerne på Christiansborg, at det simpelthen ikke kan løbe rundt, og at der med næste rammeaftale er nødt til at følge nogle flere penge med.

- Alternativt skal vores politikere sætte sig ned og virkelig finkæmme budgettet for at se, om der kan spares på noget andet end kerneopgaverne. For hvis vi bare fortsætter, som vi har gjort hidtil, og skærer ned på alt for at få enderne til at mødes, vil vi stå med en meget større regning om lidt, fordi vi taber børnene på gulvet, siger Rasmus Krogh.

- Og selv hvis vi lukker fire folkeskoler, lukker vi måske hullet i kommunekassen lige nu, men det giver jo ikke flere penge til tidlige indsatser eller specialområdet bagefter, tilføjer han. 

- Billig skole er ikke dårlig

Anna Oosterhof, (V), formand for Børne- og Familieudvalget i Rebild Kommune, medgiver, at kommunen driver en billig folkeskole.

- Men jeg anerkender ikke det narrativ, at en billig skole er lig med en dårlig skole. Vi leverer faktisk en rigtig god folkeskole, hvor karaktergennemsnittet er godt, og hvor eleverne trives, siger Anna Oosterhof.

Anna Oosterhof (V) mener ikke, at en billig folkeskole nødvendigvis er en dårlig folkeskole. Foto: Rebild Kommune

Men der er en udfordring med specialområdet, hvor kommunen bruger langt flere penge, end man først havde beregnet.

- Det er der, vi klart bløder mest, og hvor vi alle står med en stor bekymring for, hvordan det vil udvikle sig. Men der er vi som lokalpolitikere nødt til at slå koldt vand i blodet og forsøge at finde ud af, hvorfor tallene stiger, og hvad vi så kan gøre ved det, siger udvalgsformanden.

- Selvfølgelig ville det være rart med flere penge, men sådan er virkeligheden nu engang ikke. Og hvornår vil der så i øvrigt være penge nok, tilføjer hun.

Forventningen er, at Børne- og Familieudvalget inden sommerferien vil kunne præsentere en plan baseret på den skole- og dagtilbudsanalyse, der landede i april. Den dækker over, hvordan området vil se ud i fremtiden - og hvor mange skoler der vil være plads til i kommunens budgetter fremover.

Men onsdag blev de første 1,7 millioner kroner fundet, da udvalget besluttede at sløjfe udviklingspuljen "Fremtidens Skole".

- Det er ikke nogen stor post, men det er dog et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Anna Oosterhof.