Søpindsvin muret ind i koldkrigsmuseum

Milepæl markeret med hjælp fra afgående Rebild-borgmester

Der var afgående borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, der havde æren af at støbe det forstenede søpindsvin ind i fundamentet til den nye museumsbygning i Rold Skov. Her ses han med museumsdirektør Lars Christian Nørbach. Museet forventes at åbne i efteråret 2022. Foto: Nordjyske Museer

Der er første spadestik, og der er rejsegilde, og ind i mellem vælger nogen også at markere endnu en milepæl i et stort byggeri, nemlig færdiggørelsen af fundamentet.

Det sker med en såkaldt grundstensnedlæggelse - og torsdag var det lige præcis, hvad der udspillede sig ved byggeriet af den nye velkomst- og udstillingsbygning ved Koldkrigsmuseet Regan Vest i Rold Skov.

Som borgmester i Rebild Kommune har Leon Sebbelin været tæt med på sidelinjen i processen med at gøre koldkrigsbunkeren Regan Vest til museum. Det var derfor helt naturligt, at han fik æren af at støbe et forstenet søpindsvin ind i den nye museumsbygnings fundament. Foto: Nordjyske Museer

Det var afgående borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, der nedlagde grundstenen.

Han har gennem årene fulgt arbejdet med det nye museum tæt.

En grundsten kan være flere ting – måske en kapsel eller en æske med indhold, men primært en ting, der fortæller noget om bygningens forhistorie.

Således også her.

Hele området, hvor koldkrigsbunkeren Regan Vest ligger, er gammel havbund, senere fyldt op med kridt og kalk, bestående af dyr, der stammer fra mere end 55 mio. år gamle koraller.

I kridtlagene finder man også en mængde forstenede søpindsvin – en del dukkede op under byggeriets indledende gravearbejde, så det var nærliggende at vælge netop et forstenet søpindsvin som grundsten her.

Fra gammel tid har det været en tradition at anvende forstenede søpindsvin i byggerier. Det kendes helt tilbage fra jernalderen, og da det nye Koldkrigsmuseum Regan Vest bygges på gammel havbund med et stort kalklag af bl.a. forstenede søpindsvin, var det helt naturligt at støbe et ind i fundamentet til det nye museum. Foto: Nordjyske Museer

Det er i øvrigt langt fra første gang, forstenede søpindsvin bliver anvendt i et byggeri.

Man kender flere jernalderbopladser i Himmerland, hvor de er fundet i stolpehuller til huse.

Her er der dog ikke tale om grundstensnedlæggelser, men nærmere offergaver som værn mod ild og lynnedslag i huset.

Skikken er fortsat op i 1800-tallet, hvor forstenede søpindsvin er nedlagt i vægge eller under dørtærsklen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.