Åsted

Regionen: - Det er en ommer!

Ansøgning om råstofgravning ved Åsted sendt til hjørnespark af regionsudvalg

Casper Thomsen og de øvrige, der har protesteret mod planerne om at indvinde råstoffer ved Ravnsholtvej i Åsted, vandt første halvleg, da regionen udsatte sagen til august.Foto: Peter Broen
Casper Thomsen og de øvrige, der har protesteret mod planerne om at indvinde råstoffer ved Ravnsholtvej i Åsted, vandt første halvleg, da regionen udsatte sagen til august.Foto: Peter Broen

Opdateret kl. 12:25

ÅSTED: Sagen sparkes til hjørne og genoptages til august.

Sådan lød afgørelsen i sagen om råstofgravning på Ravnsholtvej 50 ved Åsted, da regionens udvalg for infrastruktur, klima og miljø mandag holdt møde.

Der har været en række indsigelser fra borgere i området og fra Frederikshavn Kommune, der er bekymret for konsekvenserne for drikkevandet. Enkelte medlemmer af udvalget mente da også, at man med det samme burde sige nej til ansøgningen om tilladelse til at indvinde sand på arealet, men det store flertal besluttede at udsætte sagen til efter sommerferien.

Ifølge udvalgsformand Henrik Ringbæk Madsen (S) ønsker udvalget, at forvaltningen tydeligere belyser, hvilke risici, der er forbundet med en tilladelse til at grave, og nærmere belyser de geologiske forhold i området.

Har lyttet til indsigelser

- Det skal ses i lyset af den kommende råstofplan, der lægger vægt på sikring af drikkevandet. Derfor mener vi, det er naturligt og at vi med rimelighed har lov til at inddrage de ting, der skal være gældende fremover. Vi har lyttet til de udtalelser, der er kommet fra Frederikshavn Kommune og fra andre centrale aktører, der synes, det er en dårlig idé, og afgørelsen kan også have konsekvenser for andre områder i landsdelen. Derfor er det vigtigt at få det hele belyst ordentligt, siger Henrik Ringbæk Madsen.

Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt i indvindingsoplandet til Åsted Vandværk, og det er ikke mindst derfor, at der er kommet en del indsigelser.

Andre peger på de gener, der vil være i forbindelse med trafikken ind og ud af området, som primært vil ske ad Ravnsholtvej og Lindetvej.

Regionsudvalget beder også om en redegørelse for, hvad der er sket med indsigelsen fra Frederikshavn Kommune, der som tidligere omtalt ikke var nået frem før til allersidst.

- Nogle indsigelser kommer elektronisk og andre på papir, men hvad der lige er sket, ved jeg ikke, siger Henrik Ringbæk Madsen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden