- Hvilke glæder har mor i livet, når hun ikke kan modtage besøg af de nærmeste?

Hvad er værst: Corona eller isolation på et plejehjem uden lov til at se de mennesker, man allerhelst vil se?

Det er et spørgsmål, der ikke er noget enkelt svar på. Men det er et spørgsmål, der fylder hos ældre, pårørende og personale på plejehjem.

Familieliv

Min datter kommer til at huske dette resten af sit liv - farfars stemme i mørket

---

Siden pandemien ramte Danmark har der der været besøgsforbud på de fleste plejehjem. Uanset om man ville besøge ens mor, far, mand eller kone har der været adgang forbudt for de pårørende.

Årsagen er helt fornuftig. For et af de corona-fakta, der ikke er delte meninger om, er at der kun findes få steder, hvor corona er mere livsfarligt at få ind end på plejehjem. For over hele verden har smitten ramt netop plejehjem hårdt - ældre plejehjemsbeboere er den største gruppe af de mennesker, der er døde af eller med corona.

Men det er også et fakta, at mennesker har brug for relationer, nærhed og kontakt til ens nærmeste.

Hvor længe der skal gå inden alt bliver normalt igen, socialdistancering bliver fortid og der igen bliver åbnet for besøg på plejehjem, er særdeles usikkert. Måske helt op til et år, lyder udmeldingen fra Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, mens sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke vil sætte nogen tidshorisont på.

Men tid er ikke det man har mest af, når man er på plejehjem, hvor det ikke er sikkert, at man lever til den anden side af corona.

- Jeg er af den overbevisning, at det er langt vigtigere for min mor at få besøg end undgå sygdom vi ikke på nogen måde er herre over. Hun er 86, har tendens til depression, er halvsidig lammet og er kørestolsbruger. Hvilke glæder har hun i livet, når hun ikke kan modtage besøg af de nærmeste. Husk døden har altid en årsag, og vore dage er talte, men indholdet i de dage vi får, kan vi selv påvirke, skriver en pårørende til NORDJYSKE, og det trækker dilemmaet skarpt op.

At der skal ske noget - og helst inden for en overskuelig tidshorisont - er der flere, der mener. Fra Ældresagen lyder det, at de mange henvendelser, der handler om en knugende fornemmelse af ensomhed, der nu begynder at gå over i depression. Flere mister livskvaliteten, og de demente med mistet korttidshukommelse har svært ved at forstå, hvad der foregår.

Hos Danske Ældreråd - der organiserer de ældreråd, der findes i alle kommuner - er oplevelsen den samme. Organisationen opfordrer til, at besøgsforbuddene skal lempes.

– Vi er meget bekymrede for de konsekvenser, vi lige nu ser for de svageste ældre som følge af nedlukningen. I form af social isolation og ensomhed. Og i form af manglende fysisk aktivitet. Det gælder for ældre på plejehjem, men det gælder også for svækkede ældre i eget hjem. Ældre i eget hjem er ikke omfattet af besøgsforbuddet, men må ikke glemmes i denne tid – for de har ikke ligesom plejehjemsbeboerne et omsorgsfuldt personale omkring sig hele døgnet, siger Mogens Rasmussen, der er formand for Danske Ældreråd.

Hos ældrerådene er holdningen, at der er nødvendigt at der hurtigst muligt lempes lidt på reglerne - uden at gå på kompromis med de sundhedsfaglige råd. Helt konkret foreslår de blandt andet, at der etableres sikre samtalerum på plejehjem så beboere og pårørende får mulighed for mødes, at de ældre får hjælp til at etablere digital kontakt med deres pårørende og så skal der mere indhold i hverdagen på plejehjemmene.

- Det er en rigtig svær situation, men det er helt nødvendigt, at der sker noget snart. Andet kan vi ikke være bekendt. Vi må lytte til de forskellige kreative bud, der har været fremme, for vi er nødt til at finde gode løsninger, der ikke kommer på kant med det sundhedsmæssige, siger Karina Adsbøl, der er sundheds- og ældreordfører for Dansk Folkeparti.

Bedre forhold for ældre - også de ældre, der bor i eget hjem - står højt på partiets ønskeliste i forbindelse med genåbningen. Især vil de gerne have, at der fra centralt hold bliver lavet fælles og klare retningslinjer for hvad der kan lade sig gøre. Lige nu er det nemlig i høj grad op til kommunerne at bestemme, og derfor er der store forskelle på, hvad der er tilladt på de enkelte plejehjem.

- Vi har foreslået, at der laves en positiv-liste over de ting, der kan lade sig gøre, og så sikre, at den bliver fulgt over hele landet. Jeg forventer, at der snart sker noget, for situationen er uholdbar, og det kan ikke blive ved ret længe, siger Karina Adsbøl.

Der er ikke kun på plejehjem, at beboerne er mere eller mindre fastlåst - det gælder også på bosteder og institutioner for mennesker med handicap.