Vred minkavler har ikke opgivet håbet

Erik Westergaard fra Gjøl tror stadig på, at det igen bliver tilladt at holde mink i Danmark, selv om det ikke bliver i 2022

Erik Westergaard, gennem mange år minkavler på Gjøl, i sine tomme minkhaller. Foto: Ritzau Scanpix <i>Ritzau Scanpix</i>

Erik Westergaard, gennem mange år minkavler på Gjøl, i sine tomme minkhaller. Foto: Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:- Man kan kun få mistanken om, at det hele skyldes, at de vil af med mink-erhvervet. At det har været deres plan hele tiden, og når de snakker om et midlertidigt forbud, er det kun for at lægge røgslør ud.

Erik Westergaard - gennem mange år minkavler på Gjøl - har haft travlt de seneste dage. Ikke i staldene, men i medierne. Han har været i Go' Aften Danmark, i radioen og i alle morgenaviserne, og det hele har handlet om de mink, han nu ikke længere må have.

For Erik Westergaard er stadig vred over den behandling, erhvervet har fået, og det er han ikke bange for at give udtryk for.

Sådan set har han været vred lige siden statsminister Mette Frederiksen 4. november sidste år fortalte, at regeringen havde besluttet, at alle danske mink skulle aflives. Det var en overilet beslutning, og - mener han - det er i den grad også en forkert beslutning, at der tidligst må komme dyre-liv i staldene i 2023. Med henvisning til folkesundhed og en rapport fra Statens Serum Institut vil et folketingsflertal forbyde minkavl mindst et år endnu.

- De bruger en gammel rapport, der tager udgangspunkt i bestanden før corona. Det er en fuldstændig forfejlet vurdering. Der er jo ikke tale om, at erhvervet åbner på fuld styrke med mange millioner dyr. Det er jo slet ikke det, som der er tale om.

Erik Westergaard er langtfra den eneste minkavler, der stadig er rasende over den behandling, erhvervet har fået fra myndigheder og regeringens side, men han er en af de få minkavlere, der ikke har opgivet håbet om, at der igen kan komme mink i Danmark.

Mink har været en stor del af hans og familiens liv. Hans far startede som minkavler tilbage i 1944, og farmen på Gjøl er vokset gennem årene.

- Vi er en stor familie, der har beskæftiget sig med at opdrætte mink altid. Jeg vil ikke lave andet, siger Erik Westergaard.

Derfor har han ingen planer om, at tage imod statens tilbud om lade farmen ekspropriere. De 29 stalde står stadig klar, og det bliver de ved med en rum tid endnu. Også selvom det koster ham penge - mindst 150.000 kroner årligt. Men noget alternativ har han og andre minkavlere ikke, for staldene skal stå klar til drift frem til statens vurderingskommission har været forbi, og sat en størrelse på erstatningen.

- Det er at gøre grin med avlerne og deres familie. Det kommer til at tage flere år, før alle farme er vurderet, og i al den tid skal folk bare betale for at holde staldene klar.

Hvor mange danske minkavlere, der stadig håber at kunne genoptage driften, er uvist. Men hos Erik Westerggard er håbet stadig intakt.

- Det vil være let nok at komme i gang igen. For der er stadig mange steder i verden, hvor minkavl ikke vurderes til at være skadeligt for folkesundheden. Jeg vil købe 2000 hunner på Island, og i løbet af et par vil vi kunne har en god drift igen, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.