Sorg på Facebook, stilhed i Hvalpsund

For ikke engang en uge siden var hun kendt som de fleste af os er: Kendt af venner, veninder, familie og studiekammerater, men søndag var der ingen af dem, der kunne få fat i Mia Skadhauge Stevn.

Hun tog ikke telefonen, og det lignede hende ikke. Hun var ikke hjemme på Hadsundvej i Vejgaard. Hun var væk, og derfor ringede Mias mor til politiet søndag omkring klokken 20.

Mandag formiddag blev hun efterlyst af politiet, siden har sagen været breaking news og fyldt de sociale medier.

Mias mor delte selv efterlysningen på Facebook, den er slettet nu, men inden blev den delt mindst 39.000 gange.

På den mest tragiske baggrund blev Mia Skadhauge Stevn kendt af de fleste. Den 22-årige sygeplejestuderende blev ikke fundet i live, og i de fem dage, der gik, fra hun forsvandt, til hun blev fundet, kunne hele nationen følge med.

- Det knuser mit hjerte. En festlig aften, der ender som det værst tænkelige mareridt. En ung kvinde på vej hjem. Det føles så uendeligt meningsløst, skrev statsminister Mette Frederiksen på Instagram. Andre politikere kommenterede også.

- Desværre ser det også ud til, at Mia har været udsat for en voldsom og bestialsk forbrydelse. Der findes ikke ord. Kun vrede og tristhed, lød opslaget fra SF's Pia Olsen Dyhr, og der er politisk flertal på Christiansborg for at pålægge regeringen at lave en politisk handleplan for at nedbringe antallet af kvindedrab.

Forhåbentligt hjælper det på sigt, men det hjælper ikke Mias efterladte nu.

Deres smerte er der intet, der lindrer.

- Mange tak for alle jeres tanker og hilsner, men vi frabeder os blomster og lignende lige nu, står der i et opslag fra Mias mor.

Kortfattet, helt præcist - og alligevel er der 1500, der har kommenteret.

Alle i den bedste mening, men selv en million kondolencer vil ikke gør nogen forskel. Men det er måske heller ikke formålet med de hundredetusindevis af opslag på sociale medier.

- Det er umuligt at skrive noget hjælpsomt eller trøstende, når unge mennesker dør. Men det er også umuligt at slippe tanken om Mia Skadhauge Stevn. Derfor skriver folk om Mia på sociale medier. Ikke fordi det hjælper, men som et elementært udtryk for medmenneskelighed, forfærdelse og vrede over drabet på en ung kvinde, der blot festede i byen, skriver landets mest kendte psykolog, Svend Brinkmann. I et FB-opslag, selvfølgelig.

Men heldigvis findes en verden udenfor Facebook, her ligger Hvalpsund og bortset fra blæsten er her stille fredag formiddag. Alle lystbådene er på land, der er nærmest ingen mennesker på gaden, og der er heller ikke meget at komme efter.

Det er her, Mia Skadhauge Stevn kommer fra. Hun er opvokset et sted med udsigt over Limfjorden og byen. Her føles sorgen større, mere virkelig, end på Facebook. Her er ingen grædende emoji, her er der ingen, der har lyst til kommentere, og det tjener Hvalpsund til ære, at de passer på hinanden.

I Dagli'Brugsen siger uddeleren, at det vil de ikke snakke om, og i Genbrugsbutikken er det samme besked.

- Det er for tæt på, vi kender dem jo, siger en af de frivillige.

Hun er tydeligt berørt, for Hvalpsund er en lille by, hvor alle kender alle, og derfor kender de fleste også Mias forældre, og mange kendte også Mia. Kun for det gode, siger en af de få, der er på gaden, og som ikke vil navn eller flere citater med.

Mia Skadhauge Stevn gik i skole her, senere tog hun bussen til gymnasiet i Aars. Da hun blev gammel nok, fik hun arbejde i Dagli'Brugsen, og bagefter fik hun timer på plejehjemmet, hvor hendes far er pedel.

Det havde hun stadig - indtil weekenden.